Da Eric gemte sig som Derek

Historien bag dobbeltalbummet Layla and other assorted love songs er næsten lige så kendt som titelnummeret. Derfor ganske kort for nye lyttere: Vi skriver foråret 1970. Nogle måneder inden har Eric Clapton udsendt sit første album, backet op af Bonnie Bramlett og kernen i dennes band plus Leon Russell – resultatet genopstod i øvrigt i storhed på deluxe-genudgivelsen i 2006.

Clapton får nys om, at Bramlett er blevet uvenner med sin rytmegruppe, og hyrer bassisten Carl Radle, trommeslageren Jim Gordon samt pianisten Bobby Whitlock. De er, som Clapton, samtidig involveret i indspilningen af George Harrisons All Things Must Pass.

Med Harrison indspiller man i juni et par, Phil Spector-producerede numre, beregnet til en single. Singlen trækkes tilbage i sidste øjeblik, da Clapton er usikker på resultatet og har svært ved at se sig selv i rollen som guitargud.

Istedet kalder han sin nye kvartet Derek and The Dominos og giver klubkoncerter i England. Langt senere berettede han, hvorfor han ikke ville optræde under eget navn: “Derek and The Dominos were a make-believe band,” fortalte han magasinet Musician i midt-firserne: “We were all hiding inside it … the whole thing was assumed. So it couldn’t last. I had to come out and admit that I was being me. I mean, being Derek was a cover for the fact that I was trying to steal someone else’s wife. That was one of the reasons for doing it, så that I could write the song, and even use another name for Pattie. So Derek and Layla – it wasn’t real at all.”

Kanske, men løgnen og de på det tidspunkt ugengældte følelser for Pattie Boyd, gift med hans bedste ven, George Harrison, udløste en af de sandeste kærlighedssange nogensinde. Og ‘Layla’ er stadig en fanfare af guitaristisk udfrielse og noget nær selvudslettende forelskelse. Sangen beviser igen sit evige liv på den deluxe-udgave af albummet, der netop er udkommet.

Jeg har tidligere på bloggen beskrevet de forskellige formater, pladen kommer i, så lad mig nøjes med at minde om, at Layla and other assorted love songs som så mange andre rockklassikere blev førstegangsudsendt på cd for tidligt og for dårligt. Det blev der rådet delvist bod på den skelsættende Crossroads-boks i 1988 og to år senere markeredes pladens 20 års jubilæum med noget, der skulle være den definitive udgave, inklusive en røvfuld af outtakes og liveindspilninger.

Diskografisk var der noget at have påstanden i, men remixet var diskutabelt og gav musikken en sær skævvridning. Du kan læse mere om den proces her.

På denne fornyede udgave af pladen føles det, som om man selv sidder med i de fugtigtvarme Criteria-studier i Miami, hvor producer Tom Dowd med brødrene Ron og Howie Albert ved pulten masede med at skulpturere det nu arketypiske rockguitaralbum, alt imens musikerne og Claptons nye ven, Duane Allman, gav sig lige så meget hen til heroinen som til musikken.

Og hvilken musik! Sumpet blues, lige hevet op af The Mighty Mississippi. Følsomme ballader, ikke mindst Whitlocks afsluttende ‘Thorn Tree In The Garden’. Vane- og stildannende bas- og trommespil – hør bare ‘Keep on Growing’ og prøv at følge med… Og gennem det hele Claptons stemme, der er lige så forpint og hudløs smuk som hans – og Duanes – guitarspil.

‘Why Does Love Has To Be So Sad’ spørger han, og på ‘Have You Ever Loved A Woman’ spørger han, om du har prøvet at elske og begære, så man skælver af smerte. Det har han. Det fås ikke mere hudløst, men det er samtidig denne hæmningsløse blottelse, der går pladen alt andet end privat.

Som om alt dette ikke er nok, er der nok at dykke ned i og svømme hen til på bonussporene, både de, der tidligere har været udsendt i mange forskellige udgaver og så de ‘nye’. Bl.a. liveoptagelser fra et Johnny Cash-tvshow, hvor Clapton spiller sin egen ‘Blues Power’, så det ikke er til at undgå at mærke, at netop afmagten over at elske Pattie giver ham nye kræfter.

Også i det lys er Layla… genopstandelse og renselse. Lad den skinne på dig!

Derek and The Dominos: Layla and other assorted love songs. Compilationproducer: Bill Levenson. Universal Music.