Da poppen var touperet
6. januar 2010 //
På dagens kultursider bringer Berlingske Tidende en gammel, tilbagevendende nyhed: Cd-salget er på retur – pladebranchens marketingdirektør Jesper Bay skønner, at det er faldet med 15 procent i det år, vi lige har sagt farvel til, mens flere og flere downloader mere og mere. 25 procent mere end i 2008. I og for sig ikke et ondt ord om det. Bare folk bliver ved at ville betale for musikken.
Omvendt giver rubrikken til artiklen stof til eftertanke. “Vi vil kun ha’ hits” hedder det. Og det er jo det, der er downloadningens begrænsning. Det er slut med at gå på opdagelse i et album, slut med at lade sig overraske. De gør det måske nemt for sig selv, de kære downloadere, men de snyder også sig selv. For at downloade et stykke musik er også at sige farvel til historien om det. Vi får jo bare en fil, som vi selv kan omdøbe. Dermed rives musikken ud af enhver sammenhæng. På den led er kommunikationsbranchens højt (selv)besungne story telling-filosofi prellet af på den nye digitaliserede generation af pladekøbere.
Jesper Bay anviser selv en mulig vej. Han siger, at branchen skal satse mere på de historiefortællende udgivelser, bokssættene og cd’er med bonusmateriale. Jeg kan ikke være mere enig. Bare hans arbejdsgivere vil lytte.
Selv har jeg som forsinket julegave via min lokale pladepusher Sound Station givet mig selv en af den slags udgivelser, der overlegent demonstrerer, hvor tomt og flygtigt det er at downloade musik. “One kiss can lead to another – Girl group sounds lost and found” er et bokssæt, men hvilket?
I en boks, formet som en hatteæske, ligger fire cd’er, formet som pudderdåser (med spejl), og i en replika af en tøsedagbog fortælles over 200 sider pigepoppens historie, dengang petting var Gud, nederdelene var plisserede og teenagerne et nyt, mystisk folkefærd.
Alle de kendte navne er der, Ronettes (billedet), Marvellettes, Chiffons (som George Harrison senere måtte betale dyrt for at låne “My sweet lord” af), Supremes, Velvelettes, Shangri-Las, Shirelles … listen er lang, laber og uimodståelig for enhver, der synes, at musik også er kulturhistoriefortælling.
Bokssættet rummer ingen af de kendte sange, men en lang række af de sange, der af en eller anden grund ikke blev hits. Forskellen på succes og glemsel er tit hårfin, fremgår det. Og så er det sjovt at høre originaludgaverne af sange, som blev verdenshits for de britiske band, der oversvømmede det amerikanske marked, så pigepoppen bagefter lignede en lidt for dramatisk touperet døgnflue. Tag f.eks. “Go Now”, som blev gennembrud for The Moody Blues, men i virkeligheden i 1964 først blev sunget af Bessie Banks, hustru til en af komponisterne. Eller Hollies-hittet “I Can’t Let Go” som Graham Nash & co. første gang hørte med Evie Sands. Eller “I’m Into Something Good,” som gjorde Herman’s Hermits godt, men ikke ændrede livet eller bankontostørrelsen for Earl-Jean Crea fra The Cookies, men nok gjorde det for komponisterne Jerry Goffin & Carole King. I øvrigt var samme King en af de få kvinder, der skrev til pigegrupperne. På den anden side: Hvem kender teenagepiger bedre end ældre mænd? Eller ville ønske de gjorde det …
Sådan bliver historierne ved at dukke op i en hatteæske, der ikke er for hattedamer. Og du finder det ikke på TDC Play.
Kære Torben
Godt at få lidt anerkendelse af de gamle pigegrupper, hvor kan man købe boxen. PS:
du mener vel The Velvellettes. The Velvettes kender jeg ikke. Findes the Mermaids (Popsicles and Icesicles), the Jaynettes og the Jelley Beans i boxen?
hilsner
Michael
Kære Torben, godt at få lidt anerkendelse af de gamle pigegrupper. Hvor kan man købe boxen? PS: Du mener vel The Velvelettes. The Velvettes kender jeg ikke. Er the Mermaids (Popsicles and Icesicles), The Jaynettes og the Jelley Beans med i samlingen?
gode hilsner
Michael
Slåfejl. Du må på nettet.
Ingen af de nævnte grupper er med, men kunne The Flirtations, The Satisfactions og The Blossoms ikke friste?
Kære Torben,
Jeg er ikke selv den store downloader, og derfor nok ikke den rette til at skrive denne kommentar, men her kommer den alligevel
Jeg giver dig så evigt ret i, at man får rigtigt mange ekstra features med, når man køber en CD eller et bokssæt – både rent musikalsk og i forhold til merchandise.
Men jeg synes heller ikke man skal underkende de muligheder der findes digitalt for at gå på opdagelse i musik man ikke kender. Jeg har for eksempel flere venner, der benytter sig meget af de muligheder, der findes for at skabe play-lister ud fra et nummer eller et band som man godt kan lide, men hvor det så er computeren, der sætter andet musik på playlisten, som den ud fra nogle parametre som jeg ikke kender mener passer til dette valg.
Og andre, der benytter nogle af de digitale “radiostationer” der findes, hvor man kan streame musik ud fra det samme princip – du indtaster noget du ved du kan lide, og så får du musik af andre kunstnere i samme genre. Det er en super måde at lære ny musik at kende på, og gå på opdagelse i bestemte genrer m.m.
Så lad os ikke afskrive de digitale muligheder helt
kh
Camilla
[...] findes, bl.a. i den store Rhono-opsamling Girl Group Sounds: One Kiss Can Lead To Another (omtalt her). I perioden 1966 til 1968 fik hun indspillet syv singleplader og en enkelt EP. Hendes borgerlige [...]