Dansk pigtråd genfortalt

Det haster med at få skrevet de danske pigtrådsgruppers historier. For de gamle, der uundgåeligt falder fra, er der nemlig ikke nye overalt, og hukommelsen er ikke, hvad den var – her taler jeg af erfaring. Vi husker det, vi vil huske, har hver vores historie. Derfor er der grund til at påskønne, når nogen skriver sig selv og fortiden i mandtal.

Det burde være en opgave for de store forlag af den simple grund, at den danske pigtrådsmusik i en kort omvæltende periode var kulturbærer og -udvikler i Danmark, men sådan spiller kriseklaveret ikke.

I samarbejde med Knud Ørsted har sangeren Jørgen Krabbenhøft derfor på det lille forlag Legimus sat sig for at genfortælle historien om The Hitmakers, en af de teknisk mest kompetente, populæreste og absolut mest velsyngende fra tiden, hvor det var in at drikke milk shakes.

Det sidste var nu ikke det, man indtog mest af i det band og det miljø omkring Jomfruburet på Strøget, hvor The Hitmakers var husorkester. Mellem og på linjerne er der masser af fighting spirit, men også spiritus (og villige piger) ad libitum.

F.eks. kom bandets bassist Bjarne de la Motte helt op og ringe og til slut næsten-fatalt nede og bunde på grund af en alkoholisme, som han først i tolvte time har fået inddæmmet. Historien om ham, der startede som hele Danmarks friske spejderdreng på Bio Foska-havregrynspakkerne over lokal verdensberømmelse her og i Finland til blodprop, bistandshjælp og kærestens død af KOL er rystende og bevægende. Især i kontrast til guitaristen Steen Bergstrøms mere regelrette vej fra spotlightet til en hverdag som planteskoleejer.

De to andre i bandet havde også deres at slås med, da pigehvinene ophørte, men de lyttede til sig selv og fik gode liv: Krabbenhøft som respekteret og – i dag savnet – højt belagt restauratør, der nyder sit otium og sågar har overlevet at have været erklæret død på nettet. Sardorf som bl.a. unørdet it-ekspert (og arkivar af gruppens historie).

Der er med andre ord rigeligt af materiale til en god bog om, hvordan det egentlig var at komme fra det ufaglærte Danmark og prøve at realisere den globale drøm om et gennembrud, ‘kun’ udstyret med spilleglæde, musikalitet, skoleengelsk, kærlighed til The Beatles og The Beach Boys og en selvtillid, der kunne virke ganske naturstridig.

Den bog har vi til gode. Det er ikke fordi, Krabbenhøft lægger skjul på noget i sin beretning, men der er altså forskel på at nedskrive sine minder lige ud ad landevejen og så udgive dem i en bog. Papir forpligter. Det småsludrende bliver ikke ved med at være charmerende på side 57, og når bogen så samtidig ikke kan kende forskel på første og tredje person endsige har nogen bærende fortællestruktur bliver det noget rod.

Der er momenter i bogen – jeg har nævnt de bedste af dem – men den fremstår mest som en kladde med bilag, og man undres over, hvad den professionelle journalist, Knud Ørsted, egentlig har bidraget med.

Historien om The Hitmakers er i mangt og meget historien om de fleste danske grupper før studenterne stjal rocken, som Erik Clausen med vanlig agitatorisk overdrivelse engang formulerede skiftet fra pigtråd til beat. The Hitmakers havde fortjent at få deres historie skrevet ind i danmarkshistorien på en mindre amatøragtig facon.

Jens-Emil Nielsen er en af dem, der kunne have skrevet den bog. Seneste træ på hans efterhånden ret solide bogstamme hedder ganske enkelt Pigtrådsmusik. Med undertitlen ‘Dansk rock 1960-1966.’

Den er, som de øvrige af hans bøger, en indbydende, dejligt tidrøvende kavalkade over ikke bare musikken, men over den periode, den blev til i. Billederne er det halve af bogen. Fra glemte pressebilleder og pladeforsider til avisannoncer for Grundig-båndoptagere og længst lukkede spillesteder. Det er som at være der selv, dér i grænselandet mellem franskbrødstouperet hår og Beatles-mopper, mellem laksko og højhælede halvstøvler, mellem stort barn og knapt nok voksen.

The Hitmakers aftegner sig naturligvis tydeligt i persongalleriet, men nok så vigtig er bogen, fordi den minder om, at der også blev spillet strømførende i provinsen i de år. Jysk, fynsk, sjællandsk og bornholmsk pigtråd var med til at rive i danskernes forestillinger om, hvordan det var at gå til dans. Og dengang lå provinsen faktisk også i Københavns sydhavnen, som var en by i storbyen. Med The Lennons som det store navn. Sangeren Teddy Larsen var et idol, der var til at nå for os unger. Og gruppen er naturligt med i denne bog.

Pigtrådsmusik er (kultur)historieskrivning uden pegefingre eller distanceret efterrationalisering, og Jens-Emil Nielsen har efterhånden fundet en så sikker afbalanceret form mellem det leksikale og det anekdotiske, at man næste gang gerne vil se ham selv mene noget mere.

Bare sæt stikket i. Og giv os stød.

Jørn Krabbenhøft m. Knud Ørsted: The Hitmakers – en pigtrådsgruppes historie. Forlaget Legimus.
Jens-Emil Nielsen: Pigtrådsmusik – dansk rock 1960-1966. Bogforlaget HER&NU.

At minderne om pigtrådsperioden i den grad lever, kan man dagligt forvisse sig om i dette meget aktive Facebook-forum. 

Foto på forsiden af Hitmakers-bogen taget af Bent Rej i London.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK