Declan møder Reginald

I disse kulturelle sparetider må Elvis Costellos show Spectacle være enhver tv-producers drøm. To musikere sidder på hver sin stol, belyst af et par spots. Bag dem står et lille band, og så går snakken ellers, kun afbrudt af, at den ene eller den anden eller begge musikere giver en sang foran et opmærksomt cafepublikum.

Showet har bl.a. kørt på svensk tv. Nu sender DR K første sæson hver tirsdag (med genudsendelser). Der er to sæsoner. En tredje overvejes.

Jeg ville ikke betænke mig. Åbningsprogrammet var fra 2008, men virkede tidløst. Costello, den fhv. vrede, unge mand i britisk rock, mødte Elton John (en af seriens bagmænd). De talte sammen som de venner, de ikke skjulte, at de også er.

De blev dog aldrig indforståede. Heller ikke selv om der rockhistorisk blev nørdet igennem, så luften var tyk af navne, der ikke kan have sagt det overvejende unge publikum alverden. Elton fortalte om sin fascination af den amerikanske sangskriver David Ackles, og gav et af dennes numre i duet med Costello, som er en lydhør vært, der formår at skabe en atmosfære af lige dele afslappethed og tankevækkende alvor.

Præcis som den musik, der tales om. Elton demonstrerede pædagogisk ved pianoet, hvordan Laura Nyros sangskrivning havde inspireret ham til ‘Burn Down The Mission’. Han fortalte også om første gang, han mødte sit idol, Leon Russell, og troede, han stod til spanking for sit spil, som ikke havde været overbevisende hin aften. Det eneste råd, Russell gav ham, var om et skyllemiddel til halsen, som Elton bruger den dag i dag.

Faktisk bliver der spillet forbløffende lidt musik i programmet. Det føles bare ikke sådan, fordi musikaliteten og glæden ved den er så allestedsnærværende. Det er vist den slags tv, nogen vil rubricere som old school. Den vil jeg godt være evighedselev i.

»Var det kedeligt,« spurgte Elton John til sidst. Nej, kun vanedannende.

Denne tv-anmeldelse kan også læses i dagens Politiken.