Dodo synger Svante gladere

Kommentarer slået fra

Jeg har gået rundt om denne udgivelse i ugevis – Dodo synger Benny Andersen. Men nu, hvor den netop officielt er udkommet, må jeg hellere finde mine ben at stå på.

Det er svært. Af to grunde: Dels fordi det umiddelbart virker nærmest anstødeligt at lade Svantes viser skifte sindsstemning fra smådesperat blues til tilbagelænet bossa nova, og dels fordi bossa nova’en faktisk sætter sig i benene og gør det svært at stå stille.

Dodo Gad er ingen Povl Dissing. Det skal hun heller ikke være. Hun skal være sig selv, og det er hun. Hun synger suverænt uden at blære sig. Hun fraserer med omhu og alligevel så naturligt som når hun trækker vejret, synger silkesexet på udåndingerne og så sidder hendes sans for synkoper og pausering lige i jazzskabet.

Hun går, klogt nok, uden om ‘Svantes Lykkelige Dag’ og ‘Lille Sang Til Nina’ – de ejes af Dissings Svante, men i ‘Svante I Stormagasinet’ bliver det en ekstra pointe, at sangeren bliver en sangerinde. Powershopping får en ny betydning. Og kreditkortet gløder faktisk ikke, for Dodo skylder ingen noget her. Kontant og alligevel lyrisk afregning ved kasse 1.

Og en sang som den helt vidunderlige ‘Hymne til Natten’ – med komponisten på flygel – forlener hun med en næsten salmeagtig vælde og eftertanke. Den stemme får os stadig til at vågne om natten.

Andre steder som på ‘Da Jeg Mødte Dig’ bliver hun faktisk både Svante og hans solgyldne Nina. Det er en dobbelteksponering, man ikke kan koncipere sig til. Her er der talent og indlevelse på spil.

Dodo bliver meget mere end akkompagneret af guitaristen Jeppe Holst, trommeslageren Klaus Menzer, bassisten Rasmus Møldrup, saxofonisten Albert Raft og på flygel Steen Rasmussen, der med stor skønhed i udtrykket hellere holder igen end giver los.

Albummet er af Tobias Røder pakket ind, så form og indhold harmonerer så lækkert, at man snyder sig selv for en del af oplevelsen ved kun at downloade musikken.

Hvem sagde muddermål?

Dodo: DodoBennyBossa. Producer: Jens Rud. Dodophonic/EMI.

Pressefoto: Joachim Ladefoged

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top