Jeg er holdt op med at snøfte over ikke længere at indtage morgenkaffen sammen med Cecilie Frøkjær og Michael Meyerheim, men kan stadig ikke forstå, hvorfor Nordisk Film partout vil have folk (læs: de unge) til at se Go’ Morgen Danmark, når nu netop det tidspunkt på netop den sendeflade er som født til at betjene midaldrende og ældre seere. Og vel at mærke gøre det, så de (læs: vi) ikke føler os sådan. Omvendt har også 6o-årige mænd en drengerøv gemt i sig. Sådan en drengerøv går heldigvis lyslevende og meget morgen-, men ikke overfrisk rundt i studiet på Hovedbanegården. Navnet er Morten Resen. Han er et fund.
Som slipper afsted med det meste på grund af samme grad af naturligt nærvær som hans tidligere, kortvarige makker, Cecilie Frøkjær. Tag f.eks. i denne uge, hvor morgenens ledetråd er markeringen, nej, fejringen, af D:A:D’s 25 års jubilæum. I morges kravlede han sammen med brødrene Binzer rundt i bandets fjernlager for slidte t-shirts, papdisplays og anden memorabilia og gør det med den sande fans barnligt uskrømtede begejstring (som hans medvært, Ida Wohlert, tilsender milde, overbærende smil). Det er så partisk tv, at det næsten ikke bør være tilladt. Og samtidig slet skjult reklame for bandets selvfejrende bokssæt. Fred med det.
I en tid, hvor fokusgrupper og segmentanalyser definerer, hvad vi skal se i fjernsynet, er det ret forsonende, ja, direkte tendenstrodsende med den slags indslag. Og værter.
Lignende indlæg:
Ja, man lærer at være nøjsom som midaldrende tv-bruger…