Duffys svære toer
Mens vi venter på, at Amy Winehouse skal få taget sig sammen til at forløse sit talent, har vi bl.a. walisiske Duffy. Det er ikke noget dårligt bytte.
Lad det være sagt straks: Duffys andet album Endlessly er ikke så velskabt som 2008-debut’en Rockferry. Det ville også være et urimeligt forlangende. Sange som titelmelodien, ‘Warwick Avenue’ og ‘Syrup & Honey’ samt ‘Hanging On Too Long’ var og er eksemplariske, originale bekræftelser på den traditionsforelskelse, Duffy nød at delagtiggøre os andre i, da hun triumferende fortolkede ‘Stay With Me Baby’ på soundtracket til filmen The boat that rocked – i selve filmen hørte vi Lorraine Ellisons evergreen-version.
På Endlessly har Duffy skiftet producer og medkomponist. Istedet for eks-Suede-guitaristen Bernard Butler er kommet Albert Hammond, som nogen måske husker for hittet ‘It Never Rains In Southern California’.
Det betyder en mere sofistikeret, sine steder småsmart, lidt for hi-tech maskinel produktion, som får Duffy til at lyde mere som Madonna end som Lorraine Ellison og Brenda Holloway. Ikke noget ubetinget godt bytte.
Hendes vokale kropslighed er også blevet mere lillepiget kælen og indladende uden af den grund at virke mere sexet, men skipper man mid-tempo numrene, minus den smittende ‘Well Well Well, rummer Endlessly ret gode ballader, intelligent arrangerede. Ja, ‘Don’t Forsake Me’ kunne have været sunget af Dusty Springfield. Det er en ros. Og ‘Too Hurt To Dance’ lyder som en ny-klassiker for bænkevarmere i alle aldre. Se videoen her.
Endlessly holder nok ikke evigt, og at kalde den ‘guddommelig’, som de råber i tv-annonceringen, er ude i skoven, men mindre kan som bekendt gøre det nu om dage.
Duffy: Endlessly. Producere: Albert Hammond & Duffy. A&M Universal.
