Edge giver U2 kant og kontur

Ingen lades nogensinde i tvivl om, at Bono er talsmand for verdens p.t. mest omsættende rockgruppe U2, men Bono selv har altid været den første til at betone, at David Howell Evans er af lige så afgørende betydning for bandets egenart.

Evans er selvfølgelig bedre kendt som The Edge. Og i morgen mandag runder guitaristen, keyboardspilleren og komponisten 50 år.

Tilnavnet fik han angiveligt af Bono, fordi han var kvikkere i låget end de fleste teenagere på skolen i den nordlige forstad til Dublin, hvor U2 blev dannet i 1978. Men siden kom tilnavnet til at stå fint til hans guitaristiske kontur.

The Edge figurerer som nummer 24 på Rolling Stone’s prestigiøse liste over verdens 100 bedste guitarister, og han lyder ikke som nogen af de andre på listen. Han er guitarist, før han er solist. Som han har sagt: »Jeg er en musiker, ikke en skydegal revolvermand. Det er forskellen på det, jeg laver og det, en masse guitarhelte gør.«

Hans spillestil er minimalistisk og paradoksal. Fordi han betjener sig af avantgardistiske kunstgreb i en musik, der også skal fungere som stadionrock og pop. Samtidig bruger han rockklassisk udstyr som de Vox AC30-forstærkere også The Beatles anvendte. Og han gør det uden at lyde umoderne. Hans sindrigt tidsforsinkede guitarspil er den intelligent sammenvævede klangbund, Bono udfolder sig på. Og det har inspireret bands som Radiohead, Muse og R.E.M.

Selv om de fleste U2-kompositioner er kollektivt krediteret, har The Edge haft en hovedrolle i tilblivelsen af de fleste af dem. Mest kendt er nok ”Sunday Bloody Sunday”. Ligesom han, især på scenen, aflaster og understøtter Bono med sin ubesværede falset.

Et dusin albums med U2 er det – foreløbig – blevet til. Derudover har The Edge bl.a. skrevet filmmusik og kunne for nylig notere sig et af karrierens få flop, da han sammen med Bono skrev musikken til musicalen Spiderman.

Ligesom sin makker er mangemillionæren og fembarnsfaderen The Edge en stor, men noget mere lavprofileret filantrop. Især var han og hans stedse stigende formue en faktor, da genopbygningen efter orkanen Katrina fandt sted.

Selv er han som entreprenør på det seneste havnet i en mindre mediestorm. Planer om et luksusresort-byggeri i de naturskønne bjerge ved Malibu i Californien mødte først modstand, siden blev The Edge beskyldt for at smøre lokale myndigheder med millionbeløb, der skulle dække de miljøskader, hans byggeri ville forvolde på natur og dyreliv, men her i forsommeren blev projektet nedstemt af den californiske kystkommission.

Til Los Angeles Times udtalte kommissionsformanden, at det var det værste eksempel på miljøødelæggelse, han havde set i sin tid. Og tilføjede: »Det er lidt af en selvmodsigelse – man kan ikke være seriøs som miljøforkæmper og så udvælge sig dette sted…«

Iagttagere vurderer, at sagen ender der, hvor så megen rockmusik nu om dage ender – hos advokater. Imens koncentrerer The Edge sig om sin guitar, hvor han aldrig spiller falsk.

Illustration: Forsiden af Australian Guitar, 2007.