Er videnskab en trossag?
Videnskabsformidling på tv er svær: I forbifarten fangede jeg en nyhedsrubrik. Der stod »Fertilitet for dyr«. Ups, husaren i mig blev hængende. Blot for at kunne konstatere, at det bare var endnu en historie om, at udgifterne til fertilitetsbehandling havde social slagside. Det mente i hvert fald en velvoksen, barnløs kvinde.
Jeg tog mig i at ønske for hende og samfundsøkonomien, at tankens kraft kunne gøre hende gravid, men det er så vidt vides kun lykkedes for Jomfru Maria. Det eksempel blev dog ikke nævnt i ”Tankernes kraft”, første del af DR2-serien, ”Sjæl og videnskab”, med Thomas Breinholt fra ”Åndernes magt”.
Denne gang handler det ikke om, at der er mere himmel og jord. Eller gør det?
Programmet tog godt, gammeldags journalistisk fat på den nyeste forskning omkring placebo-effekten. Placebo er jo ikke kun navnet på et rockband, men et andet ord for snydemedicin. Vel at mærke af den slags, der måske/måske ikke kan gøre syge raske.
Optakten var krimispændende: En mand, der deltog i et kontrolleret forsøg, sluger akut deprimeret 29 af de piller, han skal tage en af pr. dag. Han får det ret skidt. Det viser sig så, at pillerne er kalktabletter. Pointen er, at fordi han troede, det var rigtige piller, blev han så dårlig, at han besvimede. Da han fik at vide, hvad han havde indtaget, fik han det hurtigt bedre.
Et andet, etisk noget dubiøst forsøg, med Parkinson-patienter, viste samme mønster. De fik et operativt indgreb for at forbedre tilstanden. Halvdelen af dem fik en fingeret operation. Alligevel blev en af de pseudoopererede så rask, at hun kunne løbe på skøjter.
Kan vi tænke os selv raske? Og omvendt: Kan vi tænke os selv ihjel, blev der spurgt. Det blev serveret mere spændende end det lyder. Om man tror på det, er netop en trossag.
Det bliver interessant at se, om serien de kommende torsdage tør udfolde denne uvidenskabelige dimension.
Denne tv-anmeldelse står også at læse i dagens Politiken.
