Er videnskab en trossag?

Kommentarer slået fra

Videnskabsformidling på tv er svær: I forbifarten fangede jeg en nyhedsrubrik. Der stod »Fertilitet for dyr«. Ups, husaren i mig blev hængende. Blot for at kunne konstatere, at det bare var endnu en historie om, at udgifterne til fertilitetsbehandling havde social slagside. Det mente i hvert fald en velvoksen, barnløs kvinde.

Jeg tog mig i at ønske for hende og samfundsøkonomien, at tankens kraft kunne gøre hende gravid, men det er så vidt vides kun lykkedes for Jomfru Maria. Det eksempel blev dog ikke nævnt i ”Tankernes kraft”, første del af DR2-serien, ”Sjæl og videnskab”, med Thomas Breinholt fra ”Åndernes magt”.

Denne gang handler det ikke om, at der er mere himmel og jord. Eller gør det?

Programmet tog godt, gammeldags journalistisk fat på den nyeste forskning omkring placebo-effekten. Placebo er jo ikke kun navnet på et rockband, men et andet ord for snydemedicin. Vel at mærke af den slags, der måske/måske ikke kan gøre syge raske.

Optakten var krimispændende: En mand, der deltog i et kontrolleret forsøg, sluger akut deprimeret 29 af de piller, han skal tage en af pr. dag. Han får det ret skidt. Det viser sig så, at pillerne er kalktabletter. Pointen er, at fordi han troede, det var rigtige piller, blev han så dårlig, at han besvimede. Da han fik at vide, hvad han havde indtaget, fik han det hurtigt bedre.

Et andet, etisk noget dubiøst forsøg, med Parkinson-patienter, viste samme mønster. De fik et operativt indgreb for at forbedre tilstanden. Halvdelen af dem fik en fingeret operation. Alligevel blev en af de pseudoopererede så rask, at hun kunne løbe på skøjter.

Kan vi tænke os selv raske? Og omvendt: Kan vi tænke os selv ihjel, blev der spurgt. Det blev serveret mere spændende end det lyder. Om man tror på det, er netop en trossag.

Det bliver interessant at se, om serien de kommende torsdage tør udfolde denne uvidenskabelige dimension.

Denne tv-anmeldelse står også at læse i dagens Politiken.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top