MIDT I EN BEATTID

Torben Bille spiller luftguitar på sindets gribebræt

Fyn er fin, yeah, yeah, yeah

Fyens Stiftstidende giver i dag min Beatles-bog fem stjerner (ud af seks):

Wow wow wow!
Fyens Stiftstidende 3.  november  2010, odense fyn, side 11
Torben Bille har skrevet den hidtil bedste danske bog om The Beatles
Af Bo Jepsen bje@fyens.dk
MUSIKHISTORIE
Historien om The Beatles er ikke bare historien om verdens største band, men også en historie om den historie, beatlerne ændrede.
” Yeah yeah yeah!” er journalisten Torben Billes delvis personlige beretning, fra han fik sin første Beatles-plade i 1963, til han i år sammen med sin 17-årige datter sad i biografen og græd over John Lennon-filmen ” Nowhere Boy” og delvis et stykke musikhistorie bygget på utallige bøger, interview, artikler, film, plader/ cd’er osv.
Bille har sat The Beatles ind i historien. Det er gjort før, blandt andre af Ian McDonald.
Men i modsætning til McDonalds langhårede skriverier er Bille utroligt velskrivende, humoristisk og ironisk over for den tid, han selv og andre følte, de var verdens midtpunkt i.
Men som hos McDonald får beatlerne også hug, når de fortjener det. Det er ikke en ubetinget hyldest-krønike.

Liv i musikken
Bogen slutter af med de anmeldelser, som forfatteren skrev til Politiken sidste år, da The Beatles’ samtlige udgivne 12 studie-plader blev digitalt genudgivet i 2009.
At The Beatles’ musik lever i bedste velgående bevises ved, at de 12 genudgivelser totalt raserede alverdens hitlister, da de udkom.
Bogen bør ligge under juletræet hos alle 50+’ erne, og gid deres børn og børnebørn vil læse den.

Om bogen
Torben Bille: ” Yeah yeah yeah! En krønike om The Beatles”. 383 sider, illustreret, 349,95 kr, Gyldendal .

Tagget med: , , ,

Comments are closed.