(Gen)opdag Margo Guryan
At være kvindelig singer-songwriter i 1968 uden at lyde som Carole King siger en del om Margo Guryans kvaliteter. Hendes første album, Take A Picture, skulle vise sig at blive hendes sidste. Det blev ingen succes. Måske fordi det var pop og så alligevel ikke. Det var for mærkeligt og for dygtigt. Samtidig – og her kommer det mærkelige – besad det en letfodet ubekymrethed, som kom fra hjertet, men blev formidlet af en sanger og komponist, der i den grad havde teoribogen i orden.
Denne blanding af kompetence og troskyldighed kunne man samtidig herhjemme møde i Thomas og Anders Koppels møde med popmusikken – uden sammenligning i øvrigt. Karen Carpenter må også have hørt Margo Guryan.
Margo Guryan var pianist. Hun blev uddannet fra The Lenox School of Jazz i 1959 og havde lærere som Bill Evans og Milt Jackson, der alle faldt for den meget fotogene og talentfulde musiker. Hun troede, jazzkursen var udstukket og begyndte at afsætte kompositioner til jazzmusikere og skrev bl.a. ordene til Ornette Coleman’s ‘Lonely Woman’.
I 1966 spillede en god ven Beach Boys’ ‘God only knows’ for Margo, som indtil da ikke havde været opdateret i forhold til rocken. Den sang væltede hende bagover og satte hende i gang med sangene til debutalbummet.
Spanky and Our Gang fik et hit med hendes ‘Sunday Morning’, som indleder en plade, der omkring årtusindskiftet blev genudgivet – sammen med en cd med 25 glasklare demoer. Musikken og arrangementerne er fulde af klanglig opdagelseslyst, intelligens og en æterisk ynde, som ikke kan undgå at sætte sig som sommerfuglestøv på sjælen.
‘Think of rain’, som bl.a. blev indspillet af Astrud Gilberto, er typisk i sin tilgang: Den er pop i sin bevidste simpelhed, men strygerarrangementerne er klassiske i deres fylde, og Guryans hen- og medrivende stemme synger ordene, så de bliver ren poesi: “If you should think of leaving med/Think of rain/And think of yesterday again/Think of holding hands and running for cover/laughing all the time…” og på et nummer som ‘Love’ opfører hun et helt lille jazzrockoratorie uden at det bliver spor pretentiøst. Endsige dated.
I dag er Margo Guryan 73 og lever et stille, men godt liv.
Det gør hendes musik også. Hør selv.
