Guitar-esset Frehley fylder 60

Kommentarer slået fra

Selv om han i store dele af sin karriere har været malet som en tegneseriefigur i ansigtet, er der blandt kollegaer og fans intet latterligt eller anonymt over Ace Frehleys guitarspil. Han – og konkurrenten Eddie Van Halen – var i midt-70’erne med til at nydefinere heavyrock-guitaren.

I morgen fylder Paul Daniel ”Ace” Frehley 60, og har for længst lagt den makeup, som var en del af uniformen i Kiss, det band, han kom med i i 1973. Frehley, som er født i Bronx, så som ung både The Who og Cream. Det syn og den lyd fik ham til at opgive en ide om at gøre karriere som grafiker.

I stedet var hans Gibson Les Paul-guitar med til at gøre Kiss til et af de mest profilerede koncertnavne. Frehley syntes – til at begynde med – ikke selv, han sang godt nok, men han skrev gerne sange til bandets hovedfigur, bassisten Gene Simmons. Livet i Kiss var ikke for tøsedrenge, og Frehley supplerede med stoffer og alkohol i en grad, så han i 1982 forlod bandet. Blandt andet fordi producer ikke var så stor fan af Frehleys guitarsoli som publikum.

Frehley havde taget forskud med et album i eget navn i 1978, men trods solistsucces på koncertscenen overvejede Frehley et liv som computergrafiker. Det blev ved overvejelserne. En genforening af Kiss ved en unplugged-session for MTV førte til en comebackturne i 1996-97. Markedet viste sig at være sultent.

Borte havde ikke taget de gamle gnidninger. Magtkampen mellem Simmons og Frehley tog til, og selv om Kiss tog endnu en økonomisk lukrativ tur omkring årtusindskiftet, forlod Frehley bandet i 2001. Med sig havde han et forbud mod at iføre sig gruppens brand, ansigtsmalingen, men bruger med mellemrum stadig guitaren som affyringsrampe for fyrværkeri. Både bogstaveligt og billedligt talt.

Siden han kyssede Kiss farvel har Ace Frehley ikke behøvet gemme sig bag noget. I dette interview fortæller han om livet med og uden kys. Han er i dag ædru alkoholiker, men spiller stadig guitar, så det i små afmålte doser kan være ret berusende.

Illustration: Videograb fra www.shockhound.com

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

Related Articles

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top