Højtflyvere og fastholdere

Kommentarer slået fra

Falch & Krebs (eller er det Krebs & Falch?). Det lyder som en lægepraksis eller et mindre advokatfirma. Som de mange, der overværede duoens Danmarksturne for et år siden, vil vide, er konstellationen Michael Falch-Poul Krebs både fuld af helbredskraft mod tidens ulidelige hastighed og af musikalske sagsanlæg mod de, der ikke kan se helheden for lutter enkeltdownloads.

Nu er de tilbage. Jeg så dem i går i Glassalen i et snelandskabeligt Tivoli. Der var småkoldt, da vi satte os, men det varede ikke længe. De to klæder hinanden. Det musikalske slægtskab har længe været indlysende, men de er også modsætninger, der får det bedste frem i hinanden.

Poul Krebs kan have en hang til at forfalde til det seminariebløde, mens Michael Falch til tider kan slås med lidt for megen hårdkogt eksistentialisme. Krebs er måske mere til truckstops-country, mens Falch er til renlivet Neil Young. Falch er en romantiker, der ser virkeligheden i øjnene. Krebs er en sanger, der søger og tør få øje på romantikken i (social)realismen. Begge har de en heldigvis uhelbredelig svaghed for den filmiske fremkaldelse af skæbnefortællinger fra deres eget liv, Falch lidt mere ublufærdigt end Krebs. Sammen giver det en sjælden symbiose.

Repertoiret gør en dyd ud af ikke at trække overdrevent på de kendteste sider af d’herrers bagkatalog. Selvfølgelig er de der, hitsene, men i afmålte doser. Genkendelighed er nemlig ikke koden på denne turne. Intet mindre end dialogen og helheden søges. Og findes tit. Bl.a. fordi de synger hinandens sange. F.eks. gør Krebs Falchs signaturmelodi “De vildeste fugle” til sin i en lavmælt tolkning. Og det er ikke til at stå for Falch, når han morsomt og kærligt demonstrerer, hvor meget Krebs skulle have ofret, hvis hans “Sådan nogen om os” var blevet oversat til Nashville-banalitet.

To andre højdepunkter:

Falchs el-klaverakkompagnerede indlevede fremførelse af sin egen “Binder mig aldrig igen” fra det aktuelle album “Fodspor i havet”. “Jeg hører et hit”, kom det fra pladeselskabsdirektør Krebs. Han kunne også have sagt “en ny evergreen”.

Krebs’ fødselsdagsgave til datteren (i stedet for en i-pod) “Smiler din sol” med de gåsehudsfremkaldende linjer “lykkelige mig at jeg har fulgt dig på din vej”. I hvert fald når man selv er far til to teenagetøser. Og så klæder det sangen at blive spillet en kende hurtigere end sidste år.

To bonusgevinster:

Falch som skramlet, men indædt solist på akustisk bomuldsplukkerguitar.

Vokalharmonier, der må være blevet kallibreret i himlen. Crosby, Stills og Nash fik en hilsen undervejs. Den virkede ikke indbildsk. Krebs og Falch kan både holde fast og flyve højt. Det sidste gør Falch i den grad på Hitlisten, hvor hans nye cd er nr. 6 i denne uge.

Sammen magter Krebs/Falch/Falch/Krebs både det afslappede og det kontrollerede.

Turneen fortsætter. Se selv her. Som et visitkort er netop på eget selskab udsendt et dobbelt live-album fra sidste års turne, der kan købes ved koncerterne.

Det er godt nok, men ikke så godt som at være der selv.

Pressefoto af Stine Heilmann fra Skandinavian.dk

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne [...]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, [...]

Back to Top