Har dansktoppen sejret sig ihjel?

Har Dansktoppen sejret sig ihjel? Spørgsmålet er relevant efter lørdagens gallafejring på DR1, som stillede DR UnderholdningsOrkestret og Koncerthuset til rådighed for den før så udskældte brugskunst.

Koncerten kan sagtens ses som frugten af især Keld Heicks intense – og berettigede – lobbyvirksomhed mod kritikerkleresiets mangeårige ignorering af den musik, som har lånt tankegods til mange af de rockhits, som de samme anmeldere har kaldt ærlige, hudløse og hvad ved ved jeg.

Koncerten, ’Sikke’n fest’, ligner en genudsendelsesklassiker. Orkestret så ud til at have det sjovt med de kongeniale arrangementer. Men selv om det meste altså rimede, var der en del, der skurrede. Nogle af de medvirkende virkede benovede over at have udskiftet blokvogn med koncertsal, og forsøget på at ajourføre genren forblev en bestræbelse.

Dansktop og nostalgi hører sammen som havregryn og mælk, men genren er stadig i live, og man burde have inviteret nutidige dansktopkunstnere i stedet for Aura og Dicte. De havde misforstået emnet og foredrog ’En enkelt sang om frihed’ og ’To mennesker på en strand’, så man blev bekræftet i, at mange skældsord kan man bruge om dansktop, men krukkeri er ikke et af dem.

Og apropos krukkeri: Til at binde de lyslevende minder sammen var hyret Jarl Friis-Mikkelsen, magisteren og Joni Mitchell-elskeren, der blev folkekær nærmest mod sin vilje, og Hella Joof. De kunne ikke bestemme sig for, om dette skulle være en kærlighedserklæring eller københavnercool ironi? Når det da ikke bare var pludrende indforstået.

Undtagelsen var et interview med Jørn Hjorting i æreslogen, som dejligt stridslysten betonede det tankevækkende i, at Dansktoppen blev undfanget i 1968 – af alle år.

Alt dette forblev dog detaljer, da Dario Campeotto, Peter Belli, den stilfulde Maria Stenz og især Birthe Kjær entrede scenen. Da vandt uforstiltheden og indlevelsen over enhver mistanke om, at koncerten bare var aflad og populistisk programpolitik.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR ©

Denne artikel har været bragt som tv-anmeldelse i Politiken.