Helmig højt belagt
Det er en god tradition, DR UnderholdningsOrkestret har fået med at invitere popstjerner inden for og udsætte dem for strygere og højt belagt. Seneste ‘offer’ er Thomas Helmig. Resultatet kan ses i aften på DR1 kl. 22.15. Og høres på P4 i morgen kl. 16.
Jeg og fruen var til koncerten, som var en fyraftensbegivenhed i Koncerthusets Studie 2. Det samme var sangerens mor, og 250, især kvindelige, fans. Det sjove ved Helmig (og for den sags skyld Michael Falch) er jo, at de, der hvinede af ham som teenagere, nu stadig står og vrikker med hofterne og opfører sig som små piger. I hvert fald var der gang i tøsefjanteriet, lipglossen og mobilkameraerne ved siden af os.
Thomas Helmig lader sig ikke mærke (alt for meget) af det. Han er og bliver vor fremmeste soulsanger. Og med bandet, anført af trommeslageren Claes Antonsen, veteranguitaristen Per Møller og Nellie Ettison, der kan andet end synge juhu, var der dømt fodflyttende funk op og ned af Nørrebrogade, tilegnet alle kvinder i og uden røde kjoler.
DR Underholdningsorkestret med Michael Bojesen gjorde en del godt for Helmigs sange. Især arrangementet af ‘Støvregn’ var rislende poetisk. Og Helmig blev for en stund helt andægtig, da man rullede flyglet ind, men da han slog tangenterne an, forenedes Billy Joel, Marvin Gaye og Elton i en drengerøv fra Risskov. Rent ud betagende.
Undervejs bliver han interviewet af den meget situationsfornemmende vært, Anders Bisgaard, om livet og kærligheden. Bl.a. fortæller Helmig, at han tit skriver sange om natten. For som han siger: “andre føler ro om natten. Jeg føler uro inden i mig selv og den uro kan jeg skrive på.” Det kan høres.
Sangeren bliver også spurgt om, hvad hans værste mareridt er.
Det er, siger han, “at vågne op og opdage, at jeg er blevet til Thomas Helmig”…
Dén fangede de vist ikke helt, pigerne ved siden af mig.
Sidste: Efter at have set tv-programmet kan jeg kun konstatere, at det var bedre at være der selv. Programmet prioriterede, af måske indlysende grunde, samarbejdet med DR’s ensemble. Virkeligheden var, at strygerne kun spillede en god, men mindre rolle ved seancen, som blev båret af den spilleglæde, Helmig og hans orkester fik ud over den ikke eksisterende rampe. Læg dertil, at tv-programmet ikke kunne finde ud af, om det ville være en reportage eller en koncert.
Foto uploadet af Jesper Sant Nielsen på Helmigs Facebook-site.
