Hverdag for Thomas fra X-Factor
2 CommentsFruen sad bag morgenavisen og kiggede op, da de første akkorder blev slået an på den akustiske guitar. “Hvem er det?,” spurgte hun. Det var ikke ironisk ment, og jeg kan godt følge hende. Thomas med det hemmelige efternavn Ring Petersen har heller ikke hørt til min paratviden siden X-Factor-finalen.
Nu stod han så der, så nøgen som man bliver som sanger: Kun udstyret med en akustisk guitar, og lidt forsigtigt ledsage-klaviatur. Live. Uden autotuning. Og lignede det, han indtil videre er: en vellidt klasselærer for 2. klasse på Hellerup Skole.
Desværre lød han også sådan. Nu er “My dream”, skrevet af konkurrencens tre dommere, heller ikke den mest originale sang på jord. Faktisk er det en dusinvare, forsøgt maskeret som et hit. Og melodi er der så lidt af, at sangen presser sin sanger til at investere sig selv mere end der er melodisk belæg for.
En ting er at stå i Parken, indrammet af en produktion, der kun har til formål at skjule ens medfødte svagheder. Noget ganske andet er at stå på gulvet i Go’ Morgen Danmarks studie. Han faldt igennem, ja, der var fraseringer, der nærmede sig det pinlige, og dobbelt pinligt blev det, fordi de opgejlede morgenværter hele tiden kaldte ham ‘rockstjerne’. Han krympede sig, når de brugte ordet.
Rockstjerne må man til hans ros sige, at han ser ud til godt at vide, at han ikke er, og aldrig bliver.
Bedre bliver det ikke af, at han åbenbart ikke passer ind i P3′s nuværende profil. Han er, før han overhovedet er kommet i gang med en karriere, indplaceret i P4-fødekæden.
About the author
2 Comments
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]
Det var tragikomisk…fik faktisk lidt ondt af ham, anyway han er glemt som de forrige ‘SUPERSTJERNER’ i de forskellige ‘talentshows’ got dammit.. håber al det ‘reality-tv’ snart får en ende, i det mindste på DR, men osse’ Helt generelt…amen!
Jeeezus!! Jeg ser aldrig morgen-tv – dette var en glimrende anledning til at holde stenhårdt fast i dét princip.