Janis Joplins eneste etter

1 Comment

Janis Joplin havde været død et halvt år, da hun for første og eneste gang toppede den amerikanske Hot 100. Det skete i to uger for præcis 40 år siden.  Sangen, ‘Me and Bobby McGee’, skrevet af den lovende unge sangskriver Kris Kristofferson, viste sig at holde længere end hans og Joplins fling i foråret 1970 – den periode, Joplin-biografen Myra Friedman senere døbte ‘the great Tequila bash’ ….

Ordene er, vist nok, skrevet om og til hende, men billedfremkaldes af Janis Joplin som en hel novellefilm. Og viser en mere country-følsom side af sangeren, der ellers havde gjort sig mest bemærket med en Southern Comfort-opspædet bluesrøst, der til fulde illustrerer, hvad hun mente, da hun engang besvarede et spørgsmål om det sunde og fremtidssikrede i hendes livsstil: “Måske holder jeg ikke så længe som andre sangere, men jeg tror, man kan spolere nuet ved at bekymre sig for meget om i morgen…”

Hun blev fundet død på Landmark Motel i Hollywood om aftenen den 4. oktober 1970. Dødsårsag: Overdosis af heroin.

Ikke alt hun indsang blev til guld, men hun genantændte faklen fra Bessie Smith og førte blues-sangen ind i en ny tid. Og for mange af hendes samtidige ‘søstre’ var hun mere end det.

I den fine booklet til 1993-bokssættet forklarer Ellen Willis Joplin-effekten i sit kloge essay: “I årene efter Janis’ død kunne jeg i lange stræk ikke bære at lytte til hendes musik; der var ingen steder jeg kunne gå hen med de følelser, hun vakte…” og så sammenligner hun Joplin med både Madonna og Thelma & Louise-figurerne, og sammenfatter Janis Joplin’s budskab til verden som: “Don’t turn your back on love”.

Det behøver man ikke være kvinde for at blive berørt af. Og Janis Joplin sang aldrig mere indlevet (her i en demoversion) om kærligheden og dens omkostninger end i balladen om ‘Me and Bobby McGee.’

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

1 Comment

  1. comment-avatar

    [...] den amerikanske HOT 100. En af de store Motown-grupper The Temptations erobrede førstepladsen fra Janis Joplin. Det gjorde de med Eddie Kendriks’ forførende forsang på ‘Just My Imagination [...]

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top