Kirsten & Marie på kromatisk trip
3. maj 2012 //
Viborg-tvillingerne, Kirsten og Marie Nyhus Janssens debutalbum Newspeak, er sådan et anmeldere næsten pr. definition ikke kan undgå at blive betaget af. Det er gennemmelodisk og alligevel tilpas skævt. Det har en helt egen lyd og alligevel minder det (især ældre anmeldere) om noget andet uden at det i sig selv distraherer.
Først og fremmest er tvillingernes sange bygget op omkring Kirsten & Maries stemmer, der spænder fra det sødmefyldt poetiske til det småneurotisk skrigende, fra det for indelukket private til det nøgent påkaldende. Melodisk er sangene måske lidt for ens(formige), men klangen er sangen. Overdådigt, men ikke opulent belagt med Asger Agerskov Buurs rokoko-agtige strygerarrangementer, der kan sin George Martin og Arthur Lee.
Kirsten & Marie synger om stort og småt. Eller om det store i det små. De skriver ikke selv teksterne, det gør Makaila Stierlein og Erik Kock, og ordene er – desværre – på engelsk. Det er med til at skabe en distance, som står i modsætning til hele iscenesættelsen, som signalerer nærhed og opnåelighed.
Og her er vi ved kernen i mine, sikkert bunduretfærdige, indvendinger mod pladen: Den er ikke fri for at virke som et fermt nummer. De skrivemaskineskrevne tekster gengives i bookletten med stavefejl og det hele – for ligesom at understrege troskyldigheden og ægtheden.
Gennemførthed og kompetence er ikke det samme som originalitet. Og vokalerne forsøger for ofte at pakke det, der bare er affekteret, ind som kunst.
Stikord til musikken er den bedagede hippienaivitet hos Incredible String Band, barbershop-folkemusikken hos The Roches, den melodiske renfærdighed hos She & Him og den småsyrede elegance hos Left Banke.
Med andre ord: Newspeak er ikke så breaking news som Kirsten & Marie vil have os til tro. Omvendt er det et album, der både fascinerer og irriterer. Musik, der ikke er til at blive klog på. Og den slags behøver jo ikke være det dummeste i verden.
Kirsten & Marie: Newspeak. Producer: Aske Zidore. Tambourhinoceros
Coverfoto: Luca Berti
FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK
