Kirsten & Marie på kromatisk trip

Kommentarer slået fra

Viborg-tvillingerne, Kirsten og Marie Nyhus Janssens debutalbum Newspeak, er sådan et anmeldere næsten pr. definition ikke kan undgå at blive betaget af. Det er gennemmelodisk og alligevel tilpas skævt. Det har en helt egen lyd og alligevel minder det (især ældre anmeldere) om noget andet uden at det i sig selv distraherer.

Først og fremmest er tvillingernes sange bygget op omkring Kirsten & Maries stemmer, der spænder fra det sødmefyldt poetiske til det småneurotisk skrigende, fra det for indelukket private til det nøgent påkaldende. Melodisk er sangene måske lidt for ens(formige), men klangen er sangen. Overdådigt, men ikke opulent belagt med Asger Agerskov Buurs rokoko-agtige strygerarrangementer, der kan sin George Martin og Arthur Lee.

Kirsten & Marie synger om stort og småt. Eller om det store i det små. De skriver ikke selv teksterne, det gør Makaila Stierlein og Erik Kock, og ordene er – desværre – på engelsk. Det er med til at skabe en distance, som står i modsætning til hele iscenesættelsen, som signalerer nærhed og opnåelighed.

Og her er vi ved kernen i mine, sikkert bunduretfærdige, indvendinger mod pladen: Den er ikke fri for at virke som et fermt nummer. De skrivemaskineskrevne tekster gengives i bookletten med stavefejl og det hele – for ligesom at understrege troskyldigheden og ægtheden.

Gennemførthed og kompetence er ikke det samme som originalitet. Og vokalerne forsøger for ofte at pakke det, der bare er affekteret, ind som kunst.

Stikord til musikken er den bedagede hippienaivitet hos Incredible String Band, barbershop-folkemusikken hos The Roches, den melodiske renfærdighed hos She & Him og den småsyrede elegance hos Left Banke.

Med andre ord: Newspeak er ikke så breaking news som Kirsten & Marie vil have os til tro. Omvendt er det et album, der både fascinerer og irriterer. Musik, der ikke er til at blive klog på. Og den slags behøver jo ikke være det dummeste i verden.

Kirsten & Marie: Newspeak. Producer: Aske Zidore. Tambourhinoceros

Coverfoto: Luca Berti

FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK 

 

 

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne [...]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, [...]

Back to Top