Kulturkæmperen Jan Gintberg
Hvor og hvordan udkæmpes kulturkampen? Og mellem hvem? På Langeland eller i DR2?
Socialdemokraten Mogens Jensen var i Deadline torsdag. Anledningen var et indlæg i denne avis samme dag om at regeringen underminerer de fællesdanske værdier ved sin idelige dæmonisering af islam. Kort fortalt. Hans opponent var den »fremtrædende borgerlige kulturkæmper« Sørine Gottfredsen.
Det kunne være blevet en interessant debat, men den kampretoriktrætte Jensen trættede ved at have så travlt med at spille valgkamppladen, at han ikke tog imod Gottfredsens opfordring til at diskutere et nok så vigtigt aspekt af kulturkampen.
Danskerne har nemlig mest en kamp at kæmpe mod sig selv, mente hun, og udråbte dansk åndløshed og uvidenhed som større fjender end indbildte burkaer.
Åndløsheden bekæmper Smagsdommerne også. For en sikkerheds skyld sker det på et tidspunkt, hvor de fleste har mere travlt med at se dyner end billeder fra ukrukkede, visionære keramikudstillinger.
Måske skyldes det arbejderklassefordomme, men programmet emmer af lukket klub. Ideen med at lade såkaldt almindelige kulturforbrugere synes noget om kultur, giver desuden tit værdidomme på sære præmisser. F.eks. anmeldtes Sort Sols comeback som om gruppen spiller punk.
Det gjorde de på deres debut. Siden blev punk ikke lige den genrebetegnelse, der dækker bandets (selv)højtidelige, storladne rock bedst.
De kan også se DR2 på Langeland, men hvor er det godt, at Jan Gintberg som led i sin DR1-serie Gintberg på kanten kom derover før en af DR2’s temaaftener. Gintberg er ikke alene kvik i replikken – som når han mener, at det første en overvægtig taber ved at danse zumba er værdigheden. Han er også nysgerrig med en mikrofon lige så stor som hans gadedrengekæft.
Og så kan han gøre grin med folk uden at tage pis på dem. Luften er ladet med latter, selvironi og refleksion i hans program; ikke den værste ammunition i kulturkampen.
Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR ©
