Kulturkæmperen Jan Gintberg

Kommentarer slået fra

Hvor og hvordan udkæmpes kulturkampen? Og mellem hvem? På Langeland eller i DR2?

Socialdemokraten Mogens Jensen var i Deadline torsdag. Anledningen var et indlæg i denne avis samme dag om at regeringen underminerer de fællesdanske værdier ved sin idelige dæmonisering af islam. Kort fortalt. Hans opponent var den »fremtrædende borgerlige kulturkæmper« Sørine Gottfredsen.

Det kunne være blevet en interessant debat, men den kampretoriktrætte Jensen trættede ved at have så travlt med at spille valgkamppladen, at han ikke tog imod Gottfredsens opfordring til at diskutere et nok så vigtigt aspekt af kulturkampen.

Danskerne har nemlig mest en kamp at kæmpe mod sig selv, mente hun, og udråbte dansk åndløshed og uvidenhed som større fjender end indbildte burkaer.

Åndløsheden bekæmper Smagsdommerne også. For en sikkerheds skyld sker det på et tidspunkt, hvor de fleste har mere travlt med at se dyner end billeder fra ukrukkede, visionære keramikudstillinger.

Måske skyldes det arbejderklassefordomme, men programmet emmer af lukket klub. Ideen med at lade såkaldt almindelige kulturforbrugere synes noget om kultur, giver desuden tit værdidomme på sære præmisser. F.eks. anmeldtes Sort Sols comeback som om gruppen spiller punk.

Det gjorde de på deres debut. Siden blev punk ikke lige den genrebetegnelse, der dækker bandets (selv)højtidelige, storladne rock bedst.

De kan også se DR2 på Langeland, men hvor er det godt, at Jan Gintberg som led i sin DR1-serie Gintberg på kanten kom derover før en af DR2’s temaaftener. Gintberg er ikke alene kvik i replikken – som når han mener, at det første en overvægtig taber ved at danse zumba er værdigheden. Han er også nysgerrig med en mikrofon lige så stor som hans gadedrengekæft.

Og så kan han gøre grin med folk uden at tage pis på dem. Luften er ladet med latter, selvironi og refleksion i hans program; ikke den værste ammunition i kulturkampen.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR ©

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top