Lina Rafn i godt selskab

1 Comment

Man behøver ikke tilbringe mange øjeblikke i popbranchen for at finde ud af, at kindkys kan forveksles med knive i ryggen. Forlorenheden og de alt for overdrevne ord i en branche, der besynger ægthed og inderlighed – alt dette er nemt både at blive forført og frastødt af.

I det lys har TV2 med udsendelserne Toppen af poppen gjort poppen en bjørnetjeneste – både i den oprindelige og den sære nye betydning af ordet.

Man samler stilforskellige sangere i Bountyland, hvor de drikker solparasoldrinks, ‘tak-for-sidst’-krammer hinanden til døde og fornyr medlemskabet af roseklubben, mens de synger hinandens sange, akkompagneret af et tæt lille band med bl.a. den allestedsnærværende trommeslager Claes Antonsen.

Den første ombæring af projektet med bl.a. Lars H.U.G og Anna David var for ”åh, hvor-skal-vi-komme-hinanden-ved”-opstyltet til min smag.

Der har til tider også været noget lidt for grådlabilt over det aktuelle afsnit af dette koncept, hvor tillægsord har det med at blive tømt for oprindelig mening, men undervejs er også opstået en gensidig respekt og noget, vi i mangel af bedre kunne kalde kollegial kærlighed. Den brænder igennem. Måske fordi følelserne tit må overvinde fordomme om dem, man er sammen med.

Som i den forgangne uge, hvor det var Infernal-sangeren Lina Rafns tur til at blive fortolket af Anne Linnet, Joye Moe, Søs Fenger, Sys Bjerre, Rasmus Nøhr og Brødrene Olsen. Hun står for mange, også af deltagerne, som en attitudesikker poptøs. Og så viste hun sig at være en sej sild, fuld af varme, selvsikkerhed og ydmyghed – ikke dårlige våben i popjunglen.

Det var ikke den eneste øre- og øjenåbner en aften, hvor der, med Moes ord, var »en god omgang følelse going on indenbords«. Det sørgede han ikke mindst selv for. Men der var en aldersforskel på næsten 40 år mellem de kunstnere, der gjorde en forskel:

Brødrene Olsen cha-cha-cha’ede sig gennem ”Ten Miles,” så man kan undre sig over, hvorfor de til daglig ikke lukker mere op for Nollers soul-growl  og hvorfor de på plade er holdt op med at udfordre sig selv. Og den sprøde Sys Bjerre havde oversat ”Electric light”, så den hyldede hende selv, Lina Rafn og de andre, der kæmper mod det hun kaldte pressens »credibility shit«.

Hverken hun eller Lina Rafn har grund til at kæmpe den kamp. Efter dette program at dømme.

En lidt udvidet udgave af den tv-anmeldelse, der står at læse i dagens printudgave af Politiken.

Foto: Mads Nielsen/TV2 @

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

1 Comment

  1. comment-avatar
    Søs fænger stadig | MIDT I EN BEATTID1. december 2011 - 07:17

    [...] I morgen fylder sangeren 50 år, selv om man ikke skulle tro det at dømme efter den reklameserie, hun for et par sæsoner siden medvirkede i for l’Oreal Garnier. Hun kan fejre de fotogene rynker og dagen på toppen af poppen. Takket være forårets dansksprogede album Nogle gange er man så heldig, at man ikke når at tænke sig om og hendes efterårsmedvirken i TV2-programmet Toppen af poppen. [...]

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne [...]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, [...]

Back to Top