Løgnhalsen fra Utterslev

1 Comment

Tv-programplanlægning er på DR mest et anliggende for medieforskere lige som den på TV2 de facto bestyres af annoncesælgerne, uanset hvad de programansvarlige bilder sig selv og hinanden ind. Derfor dysses vi alle i søvn til modulernes monotoni. Der går længe mellem at den brydes. Det blev den i aftes på DR1 med et program om og med dagens fødselar, Bjarne Reuter. Selvfølgelig ikke produceret af DR, men af Helle Retbøll Carl for STV.

Uden fortænkte vinkler, men med vilje og evne til fordybelse, var ’Løgnhalsen fra Brønshøj’ af den slags, nogen kalder old school. Det må være, fordi de ikke aner, hvordan den gamle skole faktisk lugtede og lød. Det ved Reuter til gengæld. Med rifbjergsk hukommelse genkaldte han sig, hvordan det var at stå til regnskab i omklædningsrummet på Brønshøj skole, en af de lokaliteter fra en barndom forbudt for voksne, som Reuter blev bragt tilbage til i det timelange program, der var isprængt klip fra romanfilmatiseringerne, som jo bestemt ikke fremstiller barn- og ungdom i et nostalgisk skær.

Men selv om Reuter beskrev sig som iagttager i sin egen barndom, advarede han mod at læse bøgerne som nøgleromaner. »Fiktion har,« som han sagde, »jo et amoralsk forhold til sandheden.« Ja, faktisk ved han ikke, »om sandheden overhovedet er værd at beskæftige sig med.« Og sådan løb der gennem programmet som farveafstemte hønseringe i en kæde gode iagttagelser fra Reuter, der så sig selv som en ensom ulv.

Se & Hør-segmentet ville nok godt have snaget lidt mere i hans forhold til familien, som han kendte dårligere end sine romanfigurer, men Retbøll Carl faldt ikke for fristelsen.

På samme måde modstod Reuter, som ellers virker som en sanselig mand bag de uindfattede lektorbriller, fristelsen til at kigge dybt i hendes kavalergang, der var lige lovlig fotogen til den type programmer. Omvendt var den helt i tråd med programmet, som var et lavmælt, men insisterende forsvar for den fantastiske realisme.

Hvad enten den udspiller sig i Umbrien eller Utterslev.

Pressefoto: Jan Buus/Gyldendal

Denne tv-anmeldelse står i dagens Politiken

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

1 Comment

  1. comment-avatar
    Claus29. april 2010 - 08:45

    Det var bare fedt at ‘Se’ Reuter, blev helt glad. Det er godtnok mange år siden jeg læste bøgerne, el. fik dem læst højt i skolen…ca. 5kl.,og kort efter så bl.a. B. August filmatiseringer, fik helt lyst til at se Zappa & Tro Håb & Kærlighed igen, nogle af de danske ungdomsfilm der HOLDER, & blir’ ved med at holde…!

Related Articles

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne [...]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, [...]

Back to Top