Lucinda Williams lider i skønhed

Kan ulykkelig kærlighed være lykken? For Lucinda Williams er det lige før jeg tror det. Den får i hvert fald det bedste frem i hendes sang og sangskrivning. I den retning er hendes seneste cd, Blessed, godt nyt for os hjerteløse, der fandt hendes forrige, Little Honey, lidt for taknemmeligt nyforelsket.

Men selv når Lucinda Williams er glad, er hun det aldrig ubetinget. Titlen på hendes første selvkomponerede album sagde meget præcist det højeste, hun kan svinge sig op til – Happy woman blues.

Siden Little Honey har hun skiftet ud på guitarpladserne. De nye, Val McCallum og Greg Leisz, vil til hver en tid kunne vikariere for Neil Young og Frank Sampedro – hør ‘Convince’! Eller tage en tjans i The Jayhawks. Deres hjerteflænsende, selvakkumulerende lyd står godt til sangerens indolent swingende røst, der stadig kan lyde både som et bedende barn, et helt kvindekrisecenter for storrygere og en stolt kvinde, der nok kan blive væltet af kærlighedens brådsøer, men aldrig bliver skyllet helt over bord.

Blessed er ikke velsignet med hits – det skulle da lige være den indledende ‘Buttercup’. Istedet hører cd’en til dem, der vokser og vokser. Fordi investeringen er så helhjertet. Med en lyd, der til fulde har i kontur hvad den måtte mangle i kontrast.

Af lokal interesse er ‘Copenhagen’. Sangen, der bygger på en instrumental inspiration fra Chris Isaak’s ‘Wicked Game’, omtaler nok dansk som et “lovely language I don’t understand”, men handler ellers om at få forandret sin dag, sit liv ved at få at få en langdistance-besked om, at en nær ven er død.

Albummets titelsang og den smukke ‘Born To Be Loved’ anslår et tilgivelsens tema, som klæder Lucinda Williams, og en sang som ‘Sweet Love’ er noget så sjældent som en kærlighedsode uden spørgsmålstegn.

Til gengæld er der ingen tvivl om, at hun på den afsluttende ‘Kiss Like Your Kiss’ ikke er i nutiden, men drømmer sig tilbage til ham, der kysser som ingen anden.

Svagheden ved Lucinda Williams som sangskriver er samtidig hendes styrke. Sangene kan være så private og fuld af så mange uudtalte mellemregninger, at man som lytter bliver helt flov over ikke at slå blikket ned over al den følelsesmæssige ublufærdighed. Omvendt synger hun sig selv helt ud og helt ned, og i sidste ende derfor helt ind.

Lucinda Williams: Blessed. Producere: Don Was, Eric Liljestrand og Tom Overby. Lost Highway/Universal.

Illustration: Ukrediteret pressefoto fra sangerens hjemmeside.