Lysdal genopfinder sig selv
1 CommentJeg kan med skam at melde ikke huske om eller hvordan jeg anmeldte Jens Lysdals album A matter of time, da det udkom i 1994. Der foresvæver mig noget om, at jeg fandt musikken behagelig, men også uden modhager eller hvordan vi anmeldere nu prøver at formulere os ud af plader, der er kompetente, men også en smule kedelige. Hvorom alting er:
Siden har Jens Lysdal trådt sine egne stier, uden for det store følgespot, som en stadig mere udtryksfuld og mere og mere jazzet sanger og ikke mindst guitarist (bl.a. i tandem med Hugo Rasmussen). Jeg husker hans samarbejde med Laura Illeborg. Hjertekamre var albumtitlen.
Sidste sommer blev hans pladeselskab ramt af skybrud. Et af ofrene var restoplaget af originalcd’erne af A Matter of Time. Kun et halvt hundrede af dem blev reddet fra druknedøden. Dét satte Lysdal i gang med virkeliggørelsen af en gammel drøm: At krydse sine egne spor ved at nyindspille vokalsporene.
Og mens jeg hører A matter of time og hører den igen, bliver det klart, hvad debutalbummet i sin tid manglede: Yderligere seksten års levet liv.
Sangene er stadig upåklageligt sikkert turnerede – Paul Simon og en smule Sting er indlysende inspirationskilder, det samme er David Gilmour og såmænd vor egen Paul Banks og på en bagvendt måde en ny kunstner som Jon Allen – men her i 2012 synger Lysdal med al den erfaring, der gør musikken til alvor på den sjove måde. Om det så er en jazzslentrende, blåt lysende udgave af ‘God Bless The Kid’ lykkes den, ikke mindst på grund af det sublime samspil mellem Dan Hemmers orgel og solistens fordybelseslystne guitar.
Man skal have op- og gennemlevet kærlighed for at kunne synge som Jens Lysdal. Smerte-, men fortrøstningsfuldt.
A matter of time er afrundet musik, der tror på, at hvisken høres bedre end råb.
Jo, af og til kan det betale sig at gå over åen efter vand. ‘Love & quality’ hedder en af sangene. Den lyder som en varedeklaration.
Der er grund til at forvente sig en del af Jens Lysdals kommende dansksprogede album.
Lysdal: A matter of time. Producere: Flemming Ostermann & Jens Lysdal m. Rene Cambony. Nye vokaler mixet af Lars Nissen. Sundance.
About the author
1 Comment
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]
[...] Torben Bille har også lyttet til Lysdal igen… [...]