MIDT I EN BEATTID

Jeg bilder mig ind, at det kræver udstrakt abstraktionsevne at overleve, hvis man kommer fra Herning. Alt det fladland risikerer at gøre en til en flad mand. Tak for musikkens magi, må sangeren og sangskriveren, Anders H. Riis fra Herning, have sagt til sig selv.

I hvert fald er han og hans band Southern Gothic Tales nu klar med albummet Modern Man. Det er opfølgeren til den lovende, men langt mere traditionelt americana-påvirkede 2008-debut In every seaport town.

Det skal ikke skjules, at der er prætentioner på spil i denne ambitiøst anlagte, stryger-iklædte musik, hvor dyster rimer på undertrykte lyster. Når det alligevel ikke bliver kikset og selvhøjtideligt, skyldes det ganske enkelt, at Anders H. Riis skriver sange, der nok elsker at lade sig omfavne af sinistre klange, men grundlæggende står imod med både melodi og personlighed.

Jeg kan sagtens høre både Leonard Cohen, Pink Floyd, Daniel Lanois, Robbie Robertson, Country Joe (jo!) og Kashmir i baggrunden, men ingen kommer ud af intet. Og Anders H. Riis har personlige historier at fortælle om synd og syndere, fortrydelse, forelskelse og fortabelse. Og tit kommer de ud på et.

Modern Man forekommer i sjælden grad skulptureret i et stykke. Den ene sang føjer sig ind i den næste, begavet og naturligt. Der er en underskov af sindsstemninger at fare dejligt vild i – og violinisten Frederik Thybo og cellisten Line Felding udstikker klanglige pejlemærker, så melankoli opleves som livsbekræftende.

Vi giver ikke stjerner her på bloggen, men med Modern Man har Southern Gothic Tales begået en plade, der i sine klareste øjeblikke lader lytteren se stjernerne bag skyerne på himlen.

Vil man også se og høre bandet i koncertbelysning, påbegynder Anders H. Riis og Co. deres turne 2. april – i Fermaten.

I Herning.

Southern Gothic Tales: Modern Man. Producere: Anders H. Riis, Brian Mørk Hansen og Moogie Johnson m. Jens Runge. Slow Shark Records/VME. Udkommer 4. april.

PS: Nej, H. står ikke for Herning, men for Hvelplund.