De har så mange oversete singer-songwriters i Sverige. Ikke derovre, men herhjemme, hvor Afskylius, Wiehe, Bo Kasper og til nød Ulf Lundell har monopol på opmærksomheden. Tomas Andersson Wij albumdebuterede allerede i 1998, men slog igennem i 2002 med den vældige, alternative fædrelandssang ‘Landet vi föddes i,’ og hans 2004-album Stjärnorna i oss har en episk fylde, som ikke er mange forundt i den alder. I 2007 tog han fusen på de fleste svenskere, da han – uden for konkurrence – åbnede svensk melodi grand prix, Melodifestivalen, med sin version af 2006-vinderen, Carolas ‘Evighet’.
Han har lige turneret i Sverige med sit seneste og syvende studiealbum, Spår. Det er underspillet og meget melodisk, sange, der ikke prøver at råbe lytteren op, men som hvisker din opmærksomhed lysvågen. Og i få streger kan han tegne billedet af sorg og savn, som i nummeret på denne video: ‘Jag väntade i månader/i dag så tog jag bort ditt nummer…’ Det er sådan det er i vore mobile dage.
Albummet rummer andre fine sange om Gud eller rettere fraværet af ham, svenske zombier (de findes) og om at leve trods alt. Melankolsk, men ikke misantropisk. Tag f.eks. titelnummeret, et barn af hippieforældre sender en hilsen til sin søn:
Min farfars far
kom från skogarna
runt Lesjöfors
Han fick nio barn
och tjänade
som privatchaufför
åt brukspatron
1932 gick hans bil
igenom isen där
Och spåren leder in
i mig och dig
Min farfar gick
över hjortronmyrar
med sin gitarr
Och han sjöng en sång
om en bättre värld
som kommer snart
Från fjällets topp
såg han vägarna
som sprängdes fram
Och spåren leder in
i mig och dig
Min pappa tog sin bil
till Stockholm
och flytta in i ett kollektiv
Och de sjöng en sång
en sång om ljuset
och fredens tid
Fast han och jag
stred om allt
och när jag var 17
stack jag hemifrån
Och spåren leder in
i mig och dig
Pojken min
det finns en väg att gå
om du vill
Det finns ett spår
Ta en annan väg
om du vill
En dag snart
finns ingen kvar
som kände oss
Men spåren leder ut
från mig och dig
Tomas Andersson Wij har et navn, der er let at glemme. Det samme kan man ikke sige om hans sange.
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening.
Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
[...] ‘Blues fra Århus, en kongenial gendigtning af ‘Blues från Sverige’ af Thomas Andersson Wij (ikke Vij, som der skrives på coveret), hvor Århus endnu engang fremkaldes som den eneste [...]
Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]
Hep for Wij! Hep for svenske sangskrivere!
[...] ‘Blues fra Århus, en kongenial gendigtning af ‘Blues från Sverige’ af Thomas Andersson Wij (ikke Vij, som der skrives på coveret), hvor Århus endnu engang fremkaldes som den eneste [...]