Midtbanen tilhører Jes Dorph

Kappestriden og tempoet i tidens medielandskab giver så god grobund for knopskyderi af ikke-historier i selvsving og forfremmelse af banaliteter til forsider, at det ikke altid er en fordel at præsentere sig som journalist. Alligevel vover jeg denne anbefaling: Der er steder, hvor noget så gammeldags som netop en journalist gør en forskel.

Journalisten hedder i dette tilfælde Jes Dorph-Petersen. Stedet er TV3+’s Champions League-studie.

Tirsdag og onsdag fløjtedes sæsonen op. Med TV2’s tidligere mr. News som nytrimmet, spilfordelende anfører. Han afløser Peter Schmeichel, som skam havde sine øjeblikke som vært, men aldrig i studiet kom til at udstråle samme autoritet og refleks-snappe forudseenhed som han i sin tid besad i straffesparksfeltet.

Jeg ved ikke, hvordan Jes Dorph-Petersen spiller fodbold, men han behersker den journalistiske midtbane med enkle midler. Med en næsten beckenbauersk, men aldrig arrogant ro spørger han ind, med velvalgte ord, lytter til svarene, og er ikke bange for at spørge igen, hvis det kan åbne nye flanker.

Han falder, i modsætning til Schmeichel, ikke i nostalgifælden, og behandler ikke Brian Laudrup og Preben Elkjær som levende legender, men som det de nu er: Eksperter, der ikke gør fodbold sværere end det er, men heller ikke gider undskylde, at det for dem, og mange af os andre, er noget af det, der gør livet til een lang, målgivende aflevering.

Når Elkjær bliver fortrolig med touch screen-funktionerne og TV3+’s svar på Ulla Terkelsen, Luna Christofi, får sænket skuldrene i habitjakken og kommer på vejrtrækningskursus, bliver det hold ret uovervindeligt. I forvejen råder man jo over Werge-Frimann-symbiosen og den vidunderligt nådesløse Jan Mølby.

Så kan de tage nok så mange slips på ovre på 9’eren og 8’eren, hvor man heroisk (og i øvrigt ikke usagligt) kæmper for at gøre taberturneringen Europa League til en vinder.

Som om det ikke er nok, har Viasat stadig legenden, den 72-årige Svend Gehrs, på bænken. Han blev ganske vist pensioneret i 2005, men springer stadig ind som speaker af kampsammendragene.

Når jeg nævner hans alder, er det ikke for at være aldersfascist, men for at forklare yngre læsere og seere, at der var engang for faktisk ikke så længe siden, hvor det at speake en fodboldkamp ikke hele tiden skulle lyde, som om man brøleabe-anpriste et slagtilbud fra Elgiganten eller forsøgte at komme i en rekordbog for pseudo-smarte klicheer.

Gehrs ”nøjes med” at holde øjet på bolden, kan spillets rytme og har øre for de små nuancer i sproget. Vi er en del, der byder den forlængede spilletid velkommen.

TV3+ og TV2 Sport, tirsdage og onsdage

Denne anmeldelse kan også læses i en lidt kortere udgave i dagens printudgave af Politiken.

PR-foto: Birger Storm/TV3©

FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK