Når håndbold går bingovejen
11. april 2011 //
Hvis man i 60’erne oplevede HG’s hvirvelvindshold sætte KB Hallen på den anden ende uden brug af andet end en læderbold og et spil, der kunne tangere kunst, er det sært at opleve iscenesættelsen af moderne han- og hunbold.
Seneste eksempel er klubkonstruktionen A.G. København, som fremhæves for sin måde at gøre håndbold til et totalkoncept på. Det kunne man se fra sofapladsen lørdag, hvor holdet i Brøndby Hallen mødte AaB.
Alene spilledragterne signalerede attitudeforskellen: Nordjyderne var klædt i konventionelle trøjer. Hjemmebanestjernerne bar ærmeløse, kropsnære dragter – ikke en fordel for alle. De truende overarme, følgespottene, musikken – ”Born to be wild” – og den hysteriske halspeaker var ved at tage fokus væk fra selve spillet.
Man kunne have frygtet, at TV2 i sin dækning ville være hoppet mere med på ideen om ikke at gøre håndbold til et spil, men et brand. Det gjorde man ikke, bortset fra at man Paradise Hotel-agtigt havde kameraer tændt i omklædningsrummet.
Heldigvis kunne kommentator Bent Nygaard skære igennem alt det lir og fokusere på spillet på banen, som skiftede fra kedeligt, men spændende til spændende og dygtigt. A.G. vandt, men nogen burde dømme overtrådt for den bingo-kultur, spillet iklædes.
Der var derfor logik i, at en spiller fra A.G. deltog i samme kanals Bingo Banko. Iført en kæmpe plastikbold vandt han over en kollega fra Ajax ved at vælte ham omkuld.
Det var, som resten af showet, så discountdumt, at det burde gøre ondt på alle andre end de leverandører, der forærer deres produkter væk mod navns nævnelse i et program, der sætter larmende lighedstegn mellem overforbrug og tidsfordriv.
De dramaturgiske højdepunkter var to mænd, der i bæverkostumer fangede smågrise på tid, og den ene af de kække værter knappede bh’er op på tid – på en velvoksen mand.
Har de ikke et timeout-kort i TV2’s programredaktion? Og hvorfor bruger de det ikke?
Denne tv-anmeldelse kan også læses i dagens Politiken.
