Nikolaj bruger ikke automatpilot
21. september 2010 //
Allerede inden Nikolaj Christensen var begyndt i skole, vidste han alt om, hvordan Jimi Hendrix og Thin Lizzy lød. Der var nemlig gang i den hjemme hos hans hippieforældre på Johan Krohns Vej i Valby. Jeg ved det, for jeg sad selv som husven i den lille stue på marokkopuderne, når chillummen gik rundt og Hendrix og vi andre kyssede himlen.
I 1989 var Nikolaj pludselig blevet stor, men heldigvis ikke voksen. Hans debutalbum, Piloter, var for mange teenagere (og de af os, der aldrig helt holder op med at føle os som sådan) årets pladeudgivelse. Uforstilt, genreforelsket og glubende entusiastisk. En af alle tiders danske debutplader. En mindre venlig kommentar var, at Nikolaj var dét års Michael Falch. Selv nøjedes han med at udnævne sig selv til Ridder af kærligheden.
Siden har karrieren ikke helt holdt samme momentum. Kursen har slingret lidt, men ærligheden har det aldrig skortet på. Heller ikke da han ikke var så vild med dans…
Og live er Nikolaj & Piloterne stadig en alt for gemt hemmelighed.
Den netop udsendte cd, Valby Town, er hans tolvte, inklusive det meget dækkende opsamlingsalbum Sidder på en raket. Det gør han måske ikke i samme grad som 44-årig forælder, men det er en god plade.
Måske er lyden sine steder lidt for 80′er-glaseret til at yde det spændstige band fuld retfærdighed. Der kunne osse godt i arrangementerne være skruet ned for inspirationen fra Bruce Springsteen og der er ikke helt så meget personligt på spil som på det fine, lavmælte 2006-udspil Selvantændt, men melodierne sidder som regel lige i skabet og dermed radioøret, og hans stemme skaber sit eget rum. Af og til som en mildt desperat udgave af Poul Krebs.
Bedste sange: ‘Rispapirlampen’ med huggende ståltrådsguitar, den smukt akkumulerende ‘Hun er så hård’ som introducerer skimmelsvamp i dansk rocklyrik, ‘Blues fra Århus, en kongenial gendigtning af ‘Blues från Sverige’ af Thomas Andersson Wij (ikke Vij, som der skrives på coveret), hvor Århus nok engang må holde for som eneste nævneværdige danske by i rockmytologien samt ikke mindst den afsluttende, grandiose ‘Banelegemet’, hvor sangeren krydser sit spor, så det er som at være der selv.
Men hvorfor er der ikke tekstark med? Nikolaj kan nemlig også holde til at blive læst. Han udtrykker sig hverdagsenkelt, men aldrig banalt.
Valby Town er et album, der kører på alt andet end automatpilot.
Er netop udkommet på Warner Music.
Klik her for Nikolaj for begyndere
