Norah Jones’ knuste hjerte

Kommentarer slået fra

Det nye album fra Ravi Shankars datter er blevet markedsført på, at nu er hun ked af det. Som om hun ikke har været det før. Allerede på debutalbummet for ti år siden sang Norah Jonas sin version af Hank Williams-klassikeren ‘Cold, cold heart’ som om hun vidste, hvad den handlede om. Men siden er hendes indlysende vokale og pianistiske talent blevet serveret, som var det grunden til at MP3-filerne blev opfundet. Blidt, nougatblødt og lidt for føjeligt, men forførende lækkert.

Sidste år medvirkede hun på Hank Williams-hyldestcd’en The lost notebook. Dér sang hun, akkompagneret af Gillian Welch, ‘How many more time have you broken heart’. Stilfærdigt, men netop derfor dobbelt smertefuldt smukt.

Little broken hearts får sørgmodigheden en anelse mere brod og kant. Norah Jones er skuffet og sur over eks-kæresten, men ikke desillusioneret over kærligheden. Hun vil, som hun synger i den indledende ‘Good morning’, have mere kærlighed end han kunne/ville give, så hun må videre.

En af måderne at komme det på, er at skrue op for både trommerne og guitarforstærkerne. Der er en skramlet, Chris Isaak-vibrerende skønhed over hendes og Brian Burtons nye melodier og arrangementer. Mest signifikant i slutnummeret ‘All A Dream’ om den svære kunst at blive sorgen over forladtheden kvit.

Hun lyder lidt som hvis Lucinda Williams ikke røg eller drak, men gik i silkekjoler.

Andre sange, der stikker ud på en plade, som i det hele taget tager stikkene hjem, er ‘She’s 22′ om, at Norah håber, han hygger sig med sit unge nye kød – selv er hun 33. Og så er hun glad på hans vegne eller er hun?

På den måde er pladen fuld af den dobbelthed, der præger en efter et brud. Man vil gerne opføre sig pænt og forstående midt i forsmåelsen, og Norah Jones er en pæn pige, men hun vil også kunne se sig selv i spejlet. Og det kan hun for første gang uden at se sig selv som caffe latte-segmentets foretrukne musakleverendør.

Den absolutte lakmusprøve er at sætte pladen på og forsøge at snakke om løst og fast, mens musikken spiller. Det finder den ‘nye’ Norah Jones sig ikke i. Hun blander sig i samtalen.

Nu ved vi, hvor Norah gik hen, da hun gik ud. Hun gik hjem til sig selv.

Norah Jones: Little Broken Hearts. Producer: Danger Mouse. Blue Note/EMI

Den 22. maj giver hun koncert i P4.

FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK 

 

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top