Paradigmer og drengerøve

Skal Adrian Hughes ikke snart have ombetrukket de stole? Ja, undskyld, jeg faldt igen i smagsdommerhullet. Måske fordi kulturen har været så deprimerende og uforståeligt fraværende under den valgkamp, hvis udfald den nye opposition endnu ikke helt har fattet. Faktisk så fraværende, at det tidligere på aften gibbede i mig, da politik for en gangs skyld ikke blev omtalt i fodboldklicheer. Det var DR’s altid skarpe politiske redaktør, Ask Rostrup, der efterlyste »en fælles realpolitisk musikalitet«.

Musik er stadig noget af det, Smagsdommerne er dårligst til, men det er et godt sted at gå hen, hvis man ikke kun vil oplyses om kultur, men udfordres. Når programmet er bedst.

Det var det i torsdags. Jeg havde håbet, at man ville anmelde regeringsgrundlaget eller den fhv. kaoskaptajns Marshall-plan, men omstillingsparathed er en af mangelvarerne på Hughes’ hylder. Lad aviserne om det produktorienterede og -styrede. Sæt egne dagsordener.

Til gengæld kan personsammensætningen slå uventede gnister. Produceren så det komme: Mens innovationsrådgiver Frederik Wiedemann lovpriste ”Ambassadøren”, den nye Mads Brügger-film, hvilede kameraet på Vibeke Windeløvs pokerfjæs. Så fik hun ordet.

Filmproducenten er en rejekælling, der ikke alene har haft fingrene nede i farsen. Hun har tit selv været med til at røre den. Det giver hende en pondus, som ikke kun handler om, at hun er så meget ældre end Wiedemann, at hans analyser bliver lunken luft.

Windeløv mindede på jævnt dansk om, at kunst har konsekvenser. Og at en film som Brüggers udsætter uskyldige medvirkende for potentiel livsfare. Hun kaldte filmen og dens brug af virkeligheden for »en ny form for imperialisme«. Og mente, at den kun handler om hovedrolleindehaveren. »Drengerøvsfilm,« fnyste hun, så man fik lyst til at se den for at se, om hun har ret.

Det har hun nu nok, tænkte jeg, da Wiedemann senere mente, at sangeren Medina har »introduceret et nyt paradigme«. Hm… den lader vi lige stå et øjeblik. Kun for dig, kun for dig.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR ©

Denne anmeldelse kan også læses i dagens printudgave af Politiken.