Patti Smith går i barndom

Kommentarer slået fra

Det er ikke nogen ny bog, Patti Smith nu får udgivet på dansk. Faktisk udkom Woolgathering allerede i 1992 som et bestillingsarbejde til det eksklusive Hanuman-bibliotek. Den nye version er udvidet med afsnittet ‘To verdener’ plus forfatterens fotos og illustrationer.

Og under (gen)læsningen af denne lille, men store bog slår det mig igen, at Patti Smith sagtens kunne have klaret sig uden rocken. Om den så kunne have klaret sig uden hende, er et andet spørgsmål. Anmelderne har aldrig været i tvivl, men selv hører jeg til de kætterske, der altid har mærket større viljestyrke og eksponeringstrang end egentlig originalitet i hendes musik. Jeg ved godt, at man ikke må sige det, men hun er større som digter end som sanger.

At de to ting sagtens kan adskilles, fremgår af Drømmespinderi, som er et fuldendt, sprogligt fortættet og magisk-poetisk signalement af barndommen og hvorfor vi aldrig kan holde op med at gå i den. Patti Smith er imidlertid ikke på sporet af den tabte tid. Hun er midt i den, nærværende og nutidig. Som om det var i går…

Originaltitlens dobbetbetydning er fint fanget af den danske titel. Barndommen er det stof, drømme er gjort af.

Patti Smith husker, både med en Rifbjergsk sanselighed og præcision og en vandrelysten rummelighed, som den, man kan gå på opdagelse i i et haiku-digt.

Bogen er – for det meste – næsten som en poetik over vigtigheden af at bevare barnligheden, at huske, at “et barnesind er som et kys på panden – åbent og uselvisk”, huske at blive ved med at se det magiske i det hverdagsagtige, dengang vi var “just kids”, som hendes prisbelønnede erindringsværk fra 2010 hedder.

Drømmespinderi udspiller sig længe før, dengang vasketøjet duftede sødt, når mor havde vasket det, dengang hunden Bambi med stilheden i de bedrøvede dådyrøjne blev kørt over af en brandbil og dengang før voksenfornuften skruede ned for lyset i barnelykken. Dengang.

Mod slutningen af bogen falder hun for fristelsen til at filosofere over, hvad der har bragt hende derhen, hvor hun er i dag: “Skæbnen ville, at jeg kom til at følge en bane milevidt fra mine forfædres, men deres væsen er også mit. Og når jeg på en rejse ser en skråning spættet med får, eller en hyrdestav henkastet mellem kastanjebladene, bliver jeg rørt af en længsel efter igen at være det, jeg aldrig var…”

Ellers er det en bog renset for småfilosofisk lommeuld, men fuld af hjemmespundne tråde, der rækker tilbage og frem. Ordene væver for- og nu & her-tid sammen til et hele, der ikke skal forstås, men opleves.

Bogen er oversat af Charlotte Kornerup, så man glemmer, at den er oversat. Sproget er universelt. Ligesom emnet. Og man haster sig alt, alt for hurtigt gennem de halvfems sider i en opmærksomhedsslugende rus. Også på den led er den som det emne, den fordyber sig i – barndommen, som var ovre, før vi vidste af det. Men som blev hængende i sindet for altid.

Patti Smith: Drømmespinderi. Klim, 90 sider i et stilrent format.

PS: Forsidefotoet viser i Christian Hvids layout Francois Millets 1863-maleri ‘Hyrdinden med sin flok’.

FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK

 

 

 

 

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne [...]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, [...]

Back to Top