Penny Police tager dig til fange
Kommentarer slået fraPenny Police alias Marie Fjeldsted debuterede sidste forår mere end lovende med ep’en Thieves like us, produceret af hende selv og medmusikanterne Kasper Rasmussen og Henrik Marstal. Nu følger trioen op med albummet The broken, the beggar, the thief. Fem af pladens 13 sange er gengangere fra ep’en, lidt rigeligt, og måske er det grunden til, at Penny Police alias Marie Fjeldsted ikke virker, som om hun har så meget nyt at fortælle. Omvendt kan intet nyt som bekendt sagtens være godt nyt.
Også denne udgivelses indledning består af den psalmiske hymne, ‘Oh Lord’. Den anslår igen en frapperende anderledes tone med Rasmus Juels stemningsbærende trompet og sangerindens hjertegribende bøn om at lade ske, hvad ske vil.
Resten af pladen sørger hun (og hendes producere) for at den bøn bliver hørt. Penny Police synger med en mærkeligt dragende blanding af uskyld og selvbevidsthed. Stemmen er måske ikke stor, men hun har sans for at få den til at fylde, og her tænker jeg ikke kun på den konstante double-tracking. Hun kan simpelthen synge, som om stemmen netop er et ekstra instrument. Det er yndigt, men aldrig øndigt.
Og inderligt på en måde, der latterliggør al anmelderdistance. På en sang som ‘Save Me A Coin’ er det bare at svømme hen i et langt sukkende åååååååhhhhhhhh. Og så nikke i indforstået taknemlighed, når sangeren mildt besværgende ønsker at vide, hvornår det er hendes tur.
Det er det nu!
En sang som den gennemmelodiske ‘Up Here’ er rent ud forførende smuk. Igen er Beatles-indflydelsen mærkbar i arrangementet, men aldrig distraherende. Hvorfor gå over åen efter vand? Glockenspiel og intelligent slagtøj smagfuldt sat op imod Fjeldsteds alfelette, men aldrig flygtige stemme. Det klinger harmonisk, men der er i hendes musik en egen nervøs puls, som forhindrer, at den gennemarbejdede, men alligevel organiske vellyd bliver et mål i sig selv.
Hun synger om, at det eneste, hun ønsker “is to grow on fertile ground/to have a a place where people know/they know my name and sound”. Det ønske virker opfyldeligt.
Uanset om klokken er lidt eller mange, så tager Penny Police lytteren til fange.
Penny Police: The Broken, The Beggar, The Thief. Producere: Kasper Rasmussen & Henrik Marstal m. Marie Fjeldsted. Universal.
Coverfoto: Alexandra Buhl
About the author
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]