Pil & Liv åbner poesibogen

Engang skrev piger i poesibøger, hinandens og deres egne. Nu om dage skriver de musik. Og får det ud på cd. Pil og Liv med efternavnet Clausen er søstre (i øvrigt også til sangeren og MTV-vj’en Freya uden at det er til at høre).

Deres debutalbum Hangovers har et stykke tid ikke været til at få ud af hverken mit iTunes-bibliotek eller mit hoved.

Pressebilledet, som du ser herover, lyver lidt. De er nemlig alt andet end stylede og attitudebevidste. Der er over deres musik en indtagende intimitet og en rørende, næsten klumpedumpet trang til betroelse, som er tæt på det blufærdighedskrænkende i al sin ærlighed – man(d) læser ikke pigers poesibøger… Samtidig er duoen dog ret bevidste om rammerne og muligheder for deres sange.

Poul Krebs- og Marie Frank-trommeslageren Kent Olsen har produceret uden at gå i vejen. Han betjener selv en stor del af et instrumentarium, der inkluderer papkassetrommer, Hammond, glockenspil og bevidst kitschet trompet (ved Matt Sever). Iscenesættelsen understøtter nænsomt den ukulele-naivisme, der går gennem musikken på så poetisk uforståelig, men logisk måde, at det hele tiden minder om det første kys. Og det sug, det gav i maven og længere ned.

For det handler selvfølgelig om kærlighed, den store og svære, den lette og svævende samt ikke mindst den uopnåelige og derfor dobbelt eftertragtede. Og Pil og Liv nøjes ikke med at kunne skrive gennemmelodiske, upolerede, men alligevel smukt skinnende folkpop-perler med ord, der ikke taler følelserne ihjel. De kan også synge dem, som om de bliver til netop nu. Det hedder vist umiddelbarhed. Tilsat begavede vokalarrangementer, som afslører, at så uplanlagt er det altså heller ikke.

For en ældre lytter er det nemt, men ikke distraherende at drage sammenligninger. Jonathan Richmans kroniske uskyld giver svagt, men tydeligt genhør, Marie Franks tidlige sange melder sig, og lidt længere tilbage den særlige barbershop folk, man hører hos The Roches, men også Adele er en inspiration. Men der er ikke tale om efterligning, snarere videreførelse af en evig tradition, hvor det små bliver stort, fordi de, der synger, tror, nej, ved, at musik både er lægedom og smitsom. Præcis som kærligheden.

Sange som ‘Paperbag’, ‘Sleep’ og ‘Relationship’ kan få denne lytter til at undre sig over, hvorfor et stort pladeselskab ikke har haft ørerne ude efter duoen. Det kan vi andre så glæde os over. Nu får musikken lov til at vokse af sig selv.

Jo, sisters are doing it for themselves… næste gang dog meget gerne på det sprog, de drømmer på og forelsker sig i…

Pil & Liv: Hangovers. Producer: Kent Olsen. Gateway. 

Pressefoto: Trine Rasque

Se mere her.

FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK