Play it again, Pedersen

Af dagens Politiken fremgår det, at forhandlingerne mellem KODA og TDC er brudt sammen. Og at IFPI, pladebranchens paraplyorganisation, nu moralsk støtter TDC i telefirmaets formening om, at komponisterne kræver for mange penge for at blive downloaded fra Play, TDC’s dødbringende våben mod alle os gerontorockere, der stadig synes, en cd kan bestå af enkeltnumre, der belyser hinanden. Og fysisk fremtræder som noget, der ligner og somme tider sågar lyder som et værk i stedet for et løsbladssystem.

Diskussionen mellem parterne går bl.a. på, hvem der skal have hvilken del af kagen, der desværre ikke ser ud til at blive mindre med årene. KODA’s formand, sangeren og komponisten Ivan Pedersen, revser i den anledning pladebranchen for at støtte TDC, som på sin side bebrejder pladebranchen, at den kræver så meget for at tillade de såkaldt gratis downloads, at det giver færre kroner til komponisterne. Til det spørger Ivan Pedersen: “Kan det virkelig passe, at pladeselskaberne har vundet hævd på at skulle score mellem 85 og 90 procent af en omsætning, fordi der var engang, da det var dyrt at indspille i studier, fremstille plader, trykke covers og sætte dem rundt om pladerne og stakke dem på hylder i lagre, hvorefter man distribuerede dem med lastbiler til butikker med mange ansatte? Pladeselskaberne har ikke længere de samme udgifter.”

Sandt nok, og afleveret med den sædvanlige Pedersenske sans for pointering også en besnærende argumentation. Man kan – og har altid kunnet – sige meget om pladebranchens forhold til komponister og omvendt. Spørgsmålet er bare, om det er den rigtige, han skyder på i dette tilfælde.

Jeg er sikker på, at de ude i TDC Privat i Sydhavnen lige nu sidder og gnider sig i hænderne over at se deres modstandere ruste sig til krig – ikke mod den virkelige fjende, TDC, men mod hinanden. Play it again, Ivan.

Historien i Politiken kan ses her.

Pressefoto af Pingel fra www.ivanpedersen.com