Play it again, Pedersen

2 Comments

Af dagens Politiken fremgår det, at forhandlingerne mellem KODA og TDC er brudt sammen. Og at IFPI, pladebranchens paraplyorganisation, nu moralsk støtter TDC i telefirmaets formening om, at komponisterne kræver for mange penge for at blive downloaded fra Play, TDC’s dødbringende våben mod alle os gerontorockere, der stadig synes, en cd kan bestå af enkeltnumre, der belyser hinanden. Og fysisk fremtræder som noget, der ligner og somme tider sågar lyder som et værk i stedet for et løsbladssystem.

Diskussionen mellem parterne går bl.a. på, hvem der skal have hvilken del af kagen, der desværre ikke ser ud til at blive mindre med årene. KODA’s formand, sangeren og komponisten Ivan Pedersen, revser i den anledning pladebranchen for at støtte TDC, som på sin side bebrejder pladebranchen, at den kræver så meget for at tillade de såkaldt gratis downloads, at det giver færre kroner til komponisterne. Til det spørger Ivan Pedersen: “Kan det virkelig passe, at pladeselskaberne har vundet hævd på at skulle score mellem 85 og 90 procent af en omsætning, fordi der var engang, da det var dyrt at indspille i studier, fremstille plader, trykke covers og sætte dem rundt om pladerne og stakke dem på hylder i lagre, hvorefter man distribuerede dem med lastbiler til butikker med mange ansatte? Pladeselskaberne har ikke længere de samme udgifter.”

Sandt nok, og afleveret med den sædvanlige Pedersenske sans for pointering også en besnærende argumentation. Man kan – og har altid kunnet – sige meget om pladebranchens forhold til komponister og omvendt. Spørgsmålet er bare, om det er den rigtige, han skyder på i dette tilfælde.

Jeg er sikker på, at de ude i TDC Privat i Sydhavnen lige nu sidder og gnider sig i hænderne over at se deres modstandere ruste sig til krig – ikke mod den virkelige fjende, TDC, men mod hinanden. Play it again, Ivan.

Historien i Politiken kan ses her.

Pressefoto af Pingel fra www.ivanpedersen.com

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

2 Comments

  1. comment-avatar
    capac8. april 2010 - 10:47

    Til billedet hører vel også, at KODA faktisk har tjent ganske godt ind til sine kunstnere, når vi lige ser bort fra det med pladesalget. Det næsthøjeste afkast nogensinde i følge KODAs egen årsopgørelse.
    Man kan også undre sig lidt over, hvorfor kunstnerne ikke søger nye veje (nogle gør!), nu hvor teknologien bag musikdistributionen er blevet mere “demokratisk”! Hvorfor læne sig op ad de gamle distributionskanaler – eller TDCs Play? Er det endnu et eksempel på konservativ træghed i musikbranchen?

  2. comment-avatar
    Klaus8. april 2010 - 18:00

    Lad dem bare slås om dødsyge downloads. Så længe de nye udgivelser kommer på vinyl – og det gør de fleste heldigvis.

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top