Ramblin’ Jack Elliott fylder 80

2 Comments

Bob Dylan kaldte ham folkesangernes konge. I dag fylder Ramblin’ Jack Elliott 80, og set i bakspejlet giver Dylans generøsitet mening, for uden Elliott som mentor er chancerne store for, at den unge Zimmerman ville være endt, siddende på et plejehjem i Hibbing.

Dylan og Elliott mødtes første gang, da de begge besøgte den døende Woody Guthrie på hospitalet. Elliott havde truffet Guthrie i Greenwich Village i 1950, og forblev hans fan, medspiller og ambassadør. F.eks. sagde Arlo Guthrie engang, at havde det ikke været for Elliotts foredrag af faderens sange, havde Arlo aldrig fattet den musikalske arv, han førte videre.

Elliott er en syngende encyklopædi af urgamle amerikanske sange. Han var født på Brooklyn, men satte sin cowboyhat, som om han var født med den på.

En årrække i 50′erne flyttede han til England, som han brugte som base for turneer i Europa. På repertoiret stod ikke mindst sange af Woody Guthrie.

Jack tog den unge Bob under sine vinger og kaldte ham sin søn. En anekdote vil vide, at Dylan boede i en lejlighed, hvor de havde alle Elliotts lp’er. Dem stjal han og brugte dem til at øve sig efter. Langt senere deltog Ramblin’ Jack på Dylans Rolling Thunder-turne, ja, Elliott havde Rob Stoner som bassist, før Dylan opdagede ham.

Ramblin’ Jack Elliott har indspillet henved fyrre albums. De seneste er I stand alone. Medvirkende var bl.a. Lucinda Williams. Samt den Grammy-vindende A stranger here fra 2009.

Alene har den meget sociale og snakkesalige Elliott aldrig været i amerikansk musikliv, men han rager op som et enkeltstående fænomen.

Fødselsdagen fejrer han på job i Massachusetts. Hvad ellers?

Illustration fra omslaget til I stand alone.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

2 Comments

  1. comment-avatar
    arne schiøtt1. august 2011 - 16:26

    I en tid hvor langt de fleste musikere skal være glad for bare at få sendt et album ud, er det rart, endnu engang, at blive mindet om en af de gode gamle kunstnere, som dels har inspireret så mange og dels har haft en lang karriere med megen god musik i bagagen. Den fremragende plade “A stranger here” er foriøvrigt produceret af Joe Henry og meedvirken af David Hidalgo og Van Dyke Parks, men det er naturligvis den “game herre”, som har hovedrollen. Pudsigt er at man på indlægget, kan se et billed hvor RJE ligner beat-poeten Paul Bowles til forveksling.

  2. comment-avatar
    CAPAC » Newport Folk Festival 20112. august 2011 - 07:47

    [...] dette års udgave har det været muligt at høre fx 80-års fødselaren Ramblin’ Jack Elliott, The Decemberists, Mavis Staples, Gillian Welch, Emmylou Harris, Wanda Jackson og mange flere. Og [...]

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top