Rock med ægte x-faktor

Jeg havde ellers lovet mig selv (og læserne), at jeg ikke i denne sæson ville skrive noget om X Factor, men så så jeg onsdag aften et program, der fik mig på andre tanker. Forklaring følger.

Det, der bliver ved at undre mig ved X Factor, er egentlig ikke så meget, at det sendes, men at DR opfatter det som en public service-opgave at eksponere kopisyngende amatører i et lynglimt for så at overlade dem til glemslen – det er kulturdirektør Morten Hesseldahl altid parat til at forsvare i tankevækkende indlæg; behændigt nok uden at nævne s-ordet, s for seertal. Og at begavede og musikalske mennesker som Anne Linnet og Thomas Blachman gider spilde deres tid og talent på pseudo-skænderier om, hvor vidt en deltager er en mindre nullitet end en anden.

Andre steder i DR leder man også efter x-faktoren, men en noget anden af slagsen.

Siden 2002 har P3 hvert år affyret Karrierekanonen, en talentkonkurrence med tryk på første del af ordet. Her er der ikke tale om behjertede kopister, men om kunstnere, der vil og ofte kan selv. Gennem årene er bl.a. Marie Key, Magtens Korridorer, Rasmus Nøhr og Ida Gard vokset fra ukendt til kendt ved at deltage i Karrierekanonen.

Nu har DR3 fået den kanongode ide – undskyld – at kameradække de tre 2012-vinderes vej fra finaleaftenens champagneberusede »jeg-kunne-lægge-mig-ned-og-dø-nu«-eufori og et år frem i den ubarmhjertige, drømmefabrikerende virkelighed, der kaldes musikbranchen.

Det første af ni energiske og atmosfæretætte halvtimes programmer anslog en løfterig akkord. Vi fulgte de tre bands hjemme hos mor (og hendes pandekager), i nærmiljøet vest for København, hvor en af musikerne havde solgt hash og fået dom for det, og hos diverse musikkøbmænd og pr-folk, der fortalte de måbende håbefulde, at med til at få en karriere hører også, at man i bandet bestemmer, hvem der skal tage telefonen, når den ringer.

Produceren Poul Martin Bonde, en af Karrierekanonens dommere, satte ord på, hvad man var ude efter: »Vi går ikke efter færdige bands, men efter interessante bands, der virker, som om de har en fremtid.«

Jeg ville godt have kunnet fortælle, hvem der havde lavet denne programserie, men med tidens grasserende despekt for kreditering og den lige så grasserende frygt for, at vi som seere ikke skulle blive hængende på kanalen, skjulte et larmende reklameskilt for næste DR3-program navnet på tilrettelæggeren.

Ikke særligt kanon.

Karrierekanonen, DR3. Ugentligt onsdag og torsdag samt talrige genudsendelser og på nettet.

Foto: Dance with dirt (DR) ©

 FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK

PS: Tilrettelæggeren viser sig at være Anja Pil Overby.

Denne anmeldelse kan også læses i dagens printudgave af Politiken