You are here: Home / Kritik / Musik / Roy Brown rocker stadig i aften
Roy Brown rocker stadig i aften
25. maj 2011 // Kommentarer slået fra
I dag er det 30 år siden, Roy Brown døde af et hjertestop i Los Angeles. Brown er sikret en plads i rock ‘n’ roll heaven alene fordi han skrev ‘Good Rockin’ Tonight’, den jump blues, der i 1954 blev Elvis Presleys anden single for Sun Records.
Roy Brown havde selv et lokalt hit i Louisiana med den på det såkaldte race-marked i 1947. Oprindeligt havde han tilbudt sit idol, den langt mere populære Wynonie Harris sangen. Denne takkede nej, men ombestemte sig, da Browns version begyndte at røre på sig. Harris skyndte sig så at indsynge den og hans udgave endte med at overhale Browns på den nationale R & B-hitliste og gå helt til tops.
Det kom Brown aldrig. Efter en omskiftelig barndom i Syden, hvor familien flyttede rundt alt efter hvor faderen kunne finde beskæftigelse som murerarbejdsmand, endte de i Californien. På det tidspunkt var Roy 14, og hans mor var lige død. Han forsøgte sig som halvprofessionel bokser. Ikke uden talent i øvrigt, men da han ikke kunne tåle synet af blod, slog han sig på sangen istedet.
Inspireret af croonere som Bing Crosby sang Brown sig ind i 50′erne på restauranter og hoteller. Nærmest for sjov begyndte han at skrive sange. ‘Good Rocking Tonight’ kom på single i september 1947. Tre år senere havde han fået endnu mere growl i sin stemme og ‘Hard Luck Blues’ endte øverst på R & B-hitlisten.
King Records lugtede kommende storhed og frikøbte ham fra det lille pladeselskab DeLuxe Records, men Brown viste sig at have toppet. Han blev ved at indspille – så sent som i 1978 kom det fine album The cheapest price in town.
Han blev bl.a. produceret af Scotty Moore, men endte med at måtte ernære sig som dørsælger af opslagsværker i 60′erne – så meget tjente man heller ikke på at have afsat en sang til Kongen (og Obersten). Som plaster på såret og en privatøkonomi, der ikke var sjov, vandt han en retssag mod King, som skyldte ham royalties. Da hullet alligevel ikke kunne fyldes, endte han med helt at sælge rettighederne til ‘Good Rockin’ Tonight’.
Som man kan høre, ejer Brown stadig den moralske ret til sangen:
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening.
Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]
