Så er Mylius heller ikke mere umulius
5 Comments
Jørgen de Mylius er for mange lyden af musik i radioen. Det er Hans Otto Bisgaard, Alex Nyborg Madsen og Søren Rebbe også, men ’Mylle’ kom først. I denne måned er det 50 år siden han med teenagerens gammelkloge uforfærdethed høfligt sparkede døren ind på Rosenørns alle og bragte statsradiofonien ind i en ny tid, hvor pegepinde blev udskiftet med elguitarer. Mylius manuducerede ikke. Han var ude på at fornøje.
Den attitude var længe svær at fordøje for skiftende DR-ledelser, der i tidens løb har haft det ambivalent med Mylius’ ubekymrede, ja, nogle vil sige uanalytiske kærlighed til musikken, men tiden har været med ham. Det samme har lytterne.
DR’s jubilæumsgratiale til ham er ’Hit House’, et nyt program med 60’er-musik, som sendes på P5.
I forvejen har Mylius ’Eldorado’ på P4. ’Eldorado’ er et hyggesludrende program, bygget på lytterkontakt. ‘Hit House’ vil også hygge med “gamle gode minder”, men programmet demonstrerer, at selv om Mylius aldrig bliver typen, der stiller sig op på en ølkasse, så er han altså heller ikke mere ukritisk.
Her trækker han fortællelystent på sin musikhistoriske viden, sin sans for at krydre quizfakta med finurlige pointer og sigende bisætninger (Elvis’ filmmusik var »lurvet«), og han graver dokumentariske klip frem, der siger en del om tidsånden og hvad det var, DR endnu ikke helt begreb. Forleden var der fine indblik i piratradioverdenen via lydoptagelser fra Radio Syd, som ikke kun var plaget af emsige monopolbeskyttende politikere. Isen i Øresund betød somme tider, at båndene med programmerne ikke nåede frem til skibet, hvorfra der sendtes…
‘Hit House’ udgør desuden endnu et tiltrængt fristed i en radio, der ellers er så musikreguleret, at man skal være DR-chef for ikke at kunne høre, at playlistsystemet har udviklet sig til det modsatte af det, der var meningen, da det introduceredes i 90’erne. Ensretning har erstattet mangfoldighed.
Mylius er frisk, men aldrig overfrisk. Og han står ved sin og lytternes alder – ikke mange steder hører man i dag tillægsordet ’herlig’ om musik – men Facebook og Google er redskaber, han også anbefaler lytterne at anvende. Det kan være godt, at nogle hører ham køre i samme rille, men han gør faktisk sit for at bringe fortiden i øjenhøjde med nutiden. I den forstand giver det god mening, at hans nye program sendes på en DAB-kanal.
Hitlister udgør i sagens natur en god del af ‘Hit House’. I denne uge har han bl.a. gennemgået en liste fra januar 1965. Nummer for nummer. Fra Dean Martin via Lollipops til The Beatles. Der var dog ikke tale om en DR-Top Tyve, men om en, han selv udfærdigede for bladet ’Hit’ i den periode, hvor skolelærernes skolelærer, Niels-Jørgen Kaiser, havde afskaffet de vederstyggeligt udannede hitlister i DR. Problemet er, at det ikke fremgik, hvilke kriterier ‘Hit’s hitliste var udfærdiget efter. Min ven, Jørgen, og jeg digtede dengang også den slags lister (og førte dem ind i kladdehæfter), som altså ikke sagde noget om salgstal, men om, hvad der var oppe i tiden og hvad vi bedst kunne lide. Dem må Mylius gerne bringe.
Gamle lyttere vil sikkert glæde sig over, at Mylius ikke taler ind over musikken. Det gjorde han engang til irritation for alle de grundige derude med spolebåndoptagerne. Han gjorde det i sin tid ikke for at genere, men for at skabe moderne lyd. Moderne er han ikke længere, men mindre kan gøre det. For eksempel musikalsk radio.
Jørgen de Mylius har ikke forladt bygningen.
Hit House, DR P5 hverdage 17.10-18.00. Kan også høres på www.dr.dk/radio
Foto: Henrik Dithmer/DR ©
About the author
5 Comments
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]
For mig vil Mylle altid være “mr. radio” på grund af hans stemmes åbenlyse kvalitet. Hvor mange andre gode stemmer henfalder til at blive klæge og intimiderende, efter kort tids lytning, er hans af konstant høj kvalitet. Jeg har også respekt for at han sparkede døren ind til Danmarks Radio, men må nok konstatere at han hurtig faldt til patten og valgte at age folk på kinden, frem for at give os nogle ordentlige los i r….Med andre ord, så udviklede han sig til at være vores alles hyggeonkel, som foretrak at køre middle of the road, frem for at køre ude i kanterne hvor det kunne være farligt!
Jeg husker f. eks. da det gik op for mig at han foretrak Dorte Kollo, frem for Doors. Bamse, frem for Beatles, Richard Ragnvald, frem for Keith Richard o.s.v.
Jeg troede han var min rock,roll-doctor, og så var han bare den venlige huslæge som ordinerede harmløs og ligegyldig musikalsk placebo!
60’er-musik = Elvis, Cliff og Beatles etc. Han er ikke typen der graver dybt i musikhistorien og overrasker lytteren med glemte eller oversete mesterværker. Lidt underligt når nu han har bewkæftiget sig med perioden i så mange år.
Må jeg, efter to lidt mavesure indlæg, hvoraf jeg står bag det ene, slå fast at jeg faktisk har stor respekt for de Mylius, i det han laver det han er bedst til. Nemlig radio for den brede og pop-glade masse. Det er yderst legitimt, jeg må blot konstatere at jeg på ingen måde er i Mylius´ målgruppe!
Mit indlæg var ikke spor mavesurt, blot en konstatering!
Kære Klaus! Bemærk at jeg ikke skrev “mavesur” men “lidt mavesur”, og i dit tilfælde ganske lidt! I øvrigt vil jeg give dig ret i din analyse!