Score-Kaj langt ude
17. september 2010 //
Hjemme hos os har vi (læs: jeg) det med blondiner i gule regnfrakker som voksne mænd og TV2 News har det med Airbus A380 på reklamefremstød i Kastrup: Vi rydder sendefladen og lader os rive med af rørelse og forundring. Blondinen bankede engang på dørene til fortiden i ’Sporløs’. Og så måtte der tudes.
Siden kom det frem, at det hele – naturligvis – var iscenesat. Regnfrakken er for længst hængt væk, men blondinen stæser stadig rundt. Sidste uge åbnedes på DR1 en ny sæson med renere linjer. Samtidig søsatte samme kanal onsdag programmet ’Ved du hvem du er’, et miks af ’Her er dit liv’ og ’Sporløs’, men ikke nær så sentimentaliserende.
Plottet er, at »en række kendte danskere tager på en overraskende rejse tilbage til deres slægt.« Hovedpersonen selv ’opsøger’ fortiden. Peter Mygind var første ’slægtsforsker’. Der skjulte sig nu ikke de sjælsrystende ting på kistebunden, selv om introen anelsesfyldt dramatiserede hans aner.
Peter Mygind er skuespiller, og kan det der med at sige »hvor vildt« og »hold da op« i situationer, hvor det var tydeligt, at han tidligere havde mødt den person, som førte ham videre tilbage. Hvorfor det skuespil? Konceptet er i sig så interessant, at det ikke behøver al det gejl. Det er Danmarkshistorie for dem, der fandt faget støvet og virkelighedsfjernt. Hvor kommer vi fra, hvor går vi hen og hvem sørger for at tage de tomme flasker med?
Målet for Mygind var at finde ud af, om han var den eneste i slægten med en krøllet hjerne – udover moderen Jytte Abildstrøm, som havde været gift med hans far, direktør Søren Mygind. Altså den klassiske konflikt mellem kunst og kommers.
Svaret var ikke entydigt, men antydede viljestyrke og mod til at følge sine indskydelser.
Undervejs var vi i det sydfynske øhav, i Helsingør, på Sankt Hans, blandt opfindere og forrykte, og sluttede på Bali, fordi Mygind havde en slægtning i handelsmanden Mads Lange, ’kongen af Bali’.
Her var vi i dobbelt forstand langt ude. Lange var en fætter til en tipoldefar eller deromkring, men så scorede Mygind da en eksotisk rejse og »en rigdom, jeg tager med mig resten af mit liv,« som han filosoferede over en kop mokka, da meningen med programmet blev pindet ud til sidst.
Uden regnfrakke.
Pressefoto: Carsten Overbye/DR
Denne tv-anmeldelse kan også læses lidt kortere form i dagens Politiken.
På dr.dk finder man i øvrigt en glimrende instruktion i, hvordan man selv påbegynder jagten efter sin fortid. På Bali eller i Brønshøj.
Jeg er tilrettelægger på programmet. Og du må selvfølgelig mene om det hvad du har lyst til.
MEN jeg vil gerne rette en faktuel fejl.
Peter Mygind har på INTET tidspunkt mødt de medvirkende før vi begynder at filme (bortset fra sine forældre, som han jo af gode grunde har mødt før:)).
Han har ikke så meget som givet hånd til de medvirkende, før vi tænder kameraet.
Han er mødt op til optagelser hver morgen uden at vide noget som helst om, hvem han sku møde og hvad de ville fortælle ham. Han har fået en adresse, hvorpå vi sku mødes, og han har fået at vide, om han sku ha en ekstra varm trøje med, hvis det var udendørs optagelser. Andet har han ikke vidst.
Han vidste ingengang at han sku ud at rejse. Vi har fået hans kone til at tjekke hans pas for gyldighed og hans vaccisnationskort osv. Det eneste han har vidst var, at han sku være sammen med filmholdet i de dage, og at han ikke kom hjem om aftenen. Så hans reaktioner er fuldstændigt ægte. At han så reagerer, så du tror, det er skuespil, det er selvfølgelig trist.
Men det er ikke sandheden.