Sproglige servefejl

Kommentarer slået fra

Meget længe før Helle mødte Villy var den, der skriver dette, ansat på en avis, hvor SF altid var god for en nyhed Det var praktisk, når man skulle klemme en historie ind på forsiden. Partibetegnelsen er som designet til enspaltede artikler, og det var karakteren af historierne også.

Vi lavede talløse overskrifter à la ’Splid i SF’, ’Ny splid i SF’ og når det udartede til analyser – ’Ny tvivl om splid i SF’. CO2 var et andet godt ord.

Ingen af disse overskrifter – eller som vi siger i branchen: rubrikker – ville have nogen chance i dagens medielandskab. Især ikke som dette udfolder sig på nettet og tekst-tv. På nettet gælder det om at råbe højest, og den praksis er de senere år smittet af på tekst-tv.

Begge steder er der opstillet et bugnende tagselvbord af udtrådte klicheer, bevidsthedsbedøvende bogstavrim (undskyld) og udtørrede, vandede verbale vittigheder (undskyld igen). Og journalisterne tager i den grad fra. Ikke mindst fordi produktionshastigheden på nettet øjensynlig ikke levner tid til sprogrøgtning.

Navnlig på sportens område virker journalisters indre Jørn Lund deaktiveret. Her vinder man ikke længere over nogen. Næh, man skalperer, basker og massakrerer. Eller som der stod på denne avis’ website: ’Danmark klasker Kroatien ved VM’. Kampen udløste til sammenligning denne rubrik i den trykte avis: ’Danskerne viste klar fremgang’.

Mål scorer man heller ikke mere. Man laver kasser. Ligesom en langskytte ikke skyder – hun flækker bolden ind.

TV2’s tekst-tv er topscorer på klichelisten: ’Kyniske Norge lagde Island på køl’ hed det f.eks. Den blev matchet af ’Kroatiens betonmur sprængt itu’ – af ’Pytlicks tæskehold’, som Berlingske website supplerede.

Enhver journalist ved, at kombinationen ’sport og sex’ er den sikre vej til mange (mandlige) læseres opmærksomhed. Når man så parrer det med alle tiders største popgruppe, ligner det en friløber. P.t. kan man på Berlingskes website se den billedrige historie ’Wozniacki viser Beatles-lår’. Øh?

Jo, Stella McCartney viser sig – igen – at have designet tennisspillerens tøj. Indtil eurokrisen spidsede til fredag formiddag var historien den mest læste på www.b.dk. Jeg tænker mit og beder om nye bolde.

Denne anmeldelse står også at læse i dagens trykte udgave af Politiken.

Foto: Adidas.

 

 

 

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top