Stadig en smagssag

Kommentarer slået fra

I går kunne man læse, at 21.30-flytningen af TV Avisen er en succes. I det mindste nominelt. En af nyskabelserne er en nydefinering af begrebet ”korrespondenter”. I DR dækker begrebet nu ikke kun udstationerede, spidskompetente journalister, men er bare et andet, mere upræcist ord for specialister.

Bortset fra sundhed er listen over de stofområder, korrespondenterne rapporterer fra og om, til gengæld ikke ny. Verden drejer sig fortsat mest om udland, Christiansborg, kriminalstof (som på DR’sk hedder retsstof), økonomi og erhverv, undersøgende journalistik samt det der globale stof, journalistikkens svar på rucola – det lægges på alt, også hvor det ikke hører hjemme.

Kultur skønnes altså ikke så vigtig, at en enkelt journalist skal forpligtes til at følge det. Standardchefsvaret på den indvending er, at kultur jo har bedst af at blive dækket lige som alt andet, uden at blive sat i bås. Talløse erfaringer viser, at sådan fungerer det ikke. Allerhøjst bliver kulturstoffet klemt ind før vejrudsigten som produktreklame – ny bog, ny plade etc.

I det lys er det godt, at vi har Smagsdommerne. DR2-serien er startet på en ny sæson. Adrian Hughes virker mindre manieret, mere nedtonet. Dermed er det ikke længere i så udpræget grad kun ham, der er dén i denne tagfat med kulturens mangehovedhed.

På hjemmesiden er smagsdommerne oplistet. 45 i alt. Nok er kultur mangfoldig, men en ikke ubetydelig del af identifikationen med programmet består jo i, at man kender sin anmelder – på godt og ondt. Det kan man aldrig komme til med så mange i kø foran det, Hughes kalder »høvlebænken«. Halvdelen ville være nok og ikke udhule meningsfylden, men skærpe profilen.

Jeg genså på nettet sidste uges program med Politiken-kritikeren Lilian Munk Rösing, Martin Hall og webentreprenøren, eksbilledkunstneren Balder Olrik (som ikke er nået med på listen). De var gode sammen, fordi de ikke fyrede sig selv af på kunstens bekostning. Og fordi de var så forskellige. Intellektuelle, ja vist, men de havde ikke travlt med at skilte med det. Og så udtrykte de sig så klart, at man kunne være enig eller uenig. F.eks. var Rösing blevet meget berørt af ”Marie Krøyer”. Og synes filmen var et bevis på Bille Augusts evne til at skildre de “tætte relationer, hvor det gør aller mest ondt”. Jeg så filmen som et postkortkønt postulat.

Multikunstneren Martin Hall havde været på Louisiana og set ustillingen Selvportrætter. Det havde – naturligvis – været en oplevelse for ham, der engang var så stor en narcissist, at han får Claus Beck-Nielsen til at virke blufærdig. Nu er Hall blevet ældre, men virker hverken sat eller sagtmodig. Han udstrålede engagement og inspiration, set fra min smagsdommersofa. Tænk, hvor han ville live op i TV Avisen…

Smagsdommerne sendes hver torsdag kl. 23 på DR2 og kan genses her.

Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR ©

Dette er en længere version af den tv-anmeldelse, der kan læses i dagens trykte udgave af Politiken.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK

 

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne [...]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, [...]

Back to Top