Sweeney Todds far fylder 80

I dagens udgave af Politiken hylder jeg Stephen Sondheim på hans 80 års dag i morgen:

I denne tid markeres i USA Stephen Sondheims forestående 80 års dag med gallakoncerter, der hylder musicalfornyeren med al den aplomb, der bliver en nyklassiker til del. I det lys er det tankevækkende, at Sondheim kun figurerer i Den Store Danske som ham, der skrev librettoen til ’West Side Story’. Det svarer til, at H.C. Andersen kun nævnes, fordi han lægger navn til et konditori.

Uden at blande mig i den standende debat tror jeg gerne, at Det ny Teater overlader Sondheim-musicals til Det kgl. og andre interesserede. De er nemlig lidt for skæve, og med flere vitaminer end tomme kalorier, men altid underholdende på den tankevækkende måde, som ikke sælger så mange billetter. I hvert fald ikke herhjemme. På Broadway har Sondheims kunststykke derimod været, at han gjorde genren smallere uden at tilstrømningen blev mindre.

Derfor er det glædeligt, at Odense Teater i næste måned opsætter ’Sweeney Todd’, 1979-musicalen om den dødsensfarlige barber, som også blev en skræmmende smuk film med Johnny Depp. Her i avisen beskrev instruktøren bag den fynske satsning, operasangeren Stig Fogh Andersen, for nylig musicalen som ”et kunstværk med en kompleksitet og en musikalsk iderigdom uden lige. Den ligger nærmest et sted mellem opera og filmmusik, og er en af de bedste musicals, der er skrevet. Musikalsk vovet, med virkelig krævende korsatser og også indholdsmæssigt har den meget at sige os i dag.”

Ordene kunne også gælde andre af de musicals, Sondheim har skrevet, siden gennembruddet med ’A funny thing happened on the way to Forum’ i 1962. Den de facto faderløse Sondheim blev som barn ven med Jamie, søn af Oscar Hammerstein II, som tog ham til sig som sin stedsøn. Det banede vejen for ham i en verden, hvor kontakter tæller mere end overfladiske kram.

Efter arbejde som serieforfatter – bl.a. ’Topper’ i tv’s sort-hvide barndom – understregede arbejdet for Bernstein og succesen med ”Forum,” at Broadway nu havde en musicalmager, der var selvforsynende med musik og ord, og som havde en svaghed for at forsøge at gøre det svære let.

Grammy- og Tony-trofæer slås for at komme til på kaminhylden hos Sondheim, der holder lige meget af Brahms, Stravinskij og Sinatra. Med værker som ’Follies’, ’Sunday in the park with George’, ’Into the woods’, og den Ingmar Bergman-inspirerede ’A little night music’ med evergreenen ’Send in the clowns’ signalerede han, at der var liv efter Jerome Kern, Irving Berlin, Rogers og Hammerstein, og hans musicals er blevet et langtidsholdbart bolværk mod den samlebåndsindustri, der har gjort musical til både fyord og folkeforlystelse.

Stephen Sondheim har aldrig leflet for succes. Han har holdt sit privatliv for sig selv. Ikke så meget fordi han er bøsse, betroede han New York Times, da han fyldte 70, men fordi isolation meget let bliver resultatet af ikke at ville være konform i et samfund, hvor konformitet er normen. På de samme vægtstænger balancerer hans musik.

Fotos: Udsnit af filmplakaten samt ukrediteret pressefoto