Taylors første bid af æblet

Kommentarer slået fra

I dag er det 40 år siden, hr. og fru Amerika for første gang mødte James Taylor. Det skete i The Johnny Cash Show, sendt prime time på tv-kanalen ABC fra country-templet The Ryman Auditorium i Nashville.

Taylor sang ‘Fire And Rain’, ‘Sweet Baby James’ og ‘Carolina On My Mind’ og sang duet med værten på ‘Oh, Susannah.’

Taylor, som var ved at blive dybt heroinafhængig, var måske ny for mainstreampublikummet, men med sit andet album Sweet Baby James havde han året før vakt opsigt som en singer-songwriter af en egen følsom mildhed. Hans ‘Fire And Rain’ havde hittet og var allerede blevet pensum for alle begynderguitarister.

I virkeligheden var han debuteret uden ståhej i London. På Beatles-selskabet Apple. Debutalbummet, som bare bar hans navn, var produceret af Peter Asher, engang halvdelen af Peter & Gordon og Paul McCartneys næsten-svoger.

Det er sagt, at det var The Beatles, der opdagede ham. Det er en sandhed med modifikationer. Taylor havde spillet i bandet Flying Machine med guitaristen Danny Kootch Kortchmar, som kendte et engelsk band, der engang havde varmet op for Peter & Gordon. Han gav Ashers telefonnummer til Taylor, da denne ville prøve lykken i London efter at Flying Machine-lp’en var floppet i 1966.

James Taylor var del af den brogede boks, som før jul udkom med alle de oprindelige Apple-kunstnere.

Pladen blev indspillet i samme periode, som The Beatles prøvede at undgå at gå i opløsning under indspilningen af The White Album. Paul McCartney spiller smukt broderende bas på dens bedste og kendteste nummer, ‘Carolina On My Mind’, men albummet har meget mere at byde på.

I forhold til Taylors senere album er debut’en næsten overarrangeret med celloer og alskens andet klangligt tidstypisk tøjeri, men det bemærkelsesværdige er, hvor smagfuldt det hele er og hvor godt Taylor synger.

‘Sunshine Sunshine’ og den pizzicato-bårne ‘Taking It In’ er oversete perler i hans sangskat. Det samme er ‘Something In The Way She Moves’ vel næppe, men at genhøre den med spinet-spillet prolog giver den en egen særlig porøs skærhed.

Et skrøbeligt menneske med slidstærke sange havde gjort sin entre og taget sin første bid af æblet.

James Taylor: James Taylor. Producer: Peter Asher. Apple/EMI.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top