The Jayhawks spillede sig op
Det er ikke hver dag, man oplever en kunstner varme op for sig selv. Det gjorde Mark Olson i aftes i små tre kvarter før han igen indtog scenen og rummet med sit genopstandne band The Jayhawks, der er langt hjemmefra for at promovere deres kommende comeback-album Mockingbird Time.
Olsons selvopvarmning formede sig nærmest som en prolog. Han gav med varme og styrke et udvalg af sange fra sine soloplader. Og spillede enten dulcimer eller akustisk guitar til. Han blev akkompagneret af sin sødmefyldte norske kæreste Ingunn Ringvold aka Sailorine. Hun spillede med stor indlevelse congaer og harmonium, men i længden var det lige lovligt etnisk for min smag, men absolut autentisk.
Det sidste kan man i den grad også sige om The Jayhawks, som jeg i indledningen kaldte Olsons band. Gruppens anden syngende sangskriver, guitaristen Gary Louris, er uden tvivl uenig, men det var klart, at han om jeg så må sige kun spillede andenviolin her.
Der var noget næsten symbolsk i, at Louris stod ude til siden, for sig selv.
Han har dog stadig skrevet et af bandets mest holdbare numre, ’Waiting for the Sun’, og hans næsten Philly-soul agtige falset kontrasterer effektivt Olsons skovmandsternede røst. Dog er Louris ikke så original en guitarist som han selv tror, men både Neil Young og Arthur Lee har stået på hans pensum.
The Jayhawks er et meget afslappet band. Ikke så mange dikkedarer. Tilbagelænetheden har sin uomtvistelige charme, som især virker på de kendteste af bandets sange og i deres cover af Rosetta Thorpe-gospelklassikeren Up Above My Head. Derimod forekom et stræk med de nye sange stillestående og tøvende. Åbenlyst fordi sangene endnu ikke var kommet ind under huden på musikerne.
Gruppen spillede sig dog mærkbart op – ikke mindst fordi den swingende keyboardspiller Karen Grotberg trådte tydeligere i karakter – og koncerten sluttede midtvejs mellem tæthed og løssluppenhed, så man ikke ønskede sig, at deres traditionsbevidste, men alligevel utvungne bud på countryrock skulle holde op.
The Jayhawks. Amager Bio.
PR-foto fra bandets hjemmeside af Steven Cohen.
