The Jayhawks spillede sig op

Kommentarer slået fra

Det er ikke hver dag, man oplever en kunstner varme op for sig selv. Det gjorde Mark Olson i aftes i små tre kvarter før han igen indtog scenen og rummet med sit genopstandne band The Jayhawks, der er langt hjemmefra for at promovere deres kommende comeback-album Mockingbird Time.

Olsons selvopvarmning formede sig nærmest som en prolog. Han gav med varme og styrke et udvalg af sange fra sine soloplader. Og spillede enten dulcimer eller akustisk guitar til. Han blev akkompagneret af sin sødmefyldte norske kæreste Ingunn Ringvold aka Sailorine. Hun spillede med stor indlevelse congaer og harmonium, men i længden var det lige lovligt etnisk for min smag, men absolut autentisk.

Det sidste kan man i den grad også sige om The Jayhawks, som jeg i indledningen kaldte Olsons band. Gruppens anden syngende sangskriver, guitaristen Gary Louris, er uden tvivl uenig, men det var klart, at han om jeg så må sige kun spillede andenviolin her.

Der var noget næsten symbolsk i, at Louris stod ude til siden, for sig selv.

Han har dog stadig skrevet et af bandets mest holdbare numre, ’Waiting for the Sun’, og hans næsten Philly-soul agtige falset kontrasterer effektivt Olsons skovmandsternede røst. Dog er Louris ikke så original en guitarist som han selv tror, men både Neil Young og Arthur Lee har stået på hans pensum.

The Jayhawks er et meget afslappet band. Ikke så mange dikkedarer. Tilbagelænetheden har sin uomtvistelige charme, som især virker på de kendteste af bandets sange og i deres cover af Rosetta Thorpe-gospelklassikeren Up Above My Head. Derimod forekom et stræk med de nye sange stillestående og tøvende. Åbenlyst fordi sangene endnu ikke var kommet ind under huden på musikerne.

Gruppen spillede sig dog mærkbart op – ikke mindst fordi den swingende keyboardspiller Karen Grotberg trådte tydeligere i karakter – og koncerten sluttede midtvejs mellem tæthed og løssluppenhed, så man ikke ønskede sig, at deres traditionsbevidste, men alligevel utvungne bud på countryrock skulle holde op.

The Jayhawks. Amager Bio.

PR-foto fra bandets hjemmeside af Steven Cohen.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

Related Articles

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top