The Vaccines – langtidsvirkende?

1 Comment

Rocken er et firben. Rockens ukuelige evne til konstant at genopfinde sig selv minder om firbenet, der bliver ved at leve videre selv om man kapper dets hale af. At rocken så også af og til kan minde om hunden, man fodrer med dens egen hale, er en anden ting. Begge dele kommer jeg i tanke om, mens højttalerne fyldes af What did you expect from The Vaccines, debutalbummet fra Londonbandet, som vanen tro har fået den britiske musikpresse til at gå i selvsving.

Ingen kan nemlig som engelske musikjournalister udråbe debutanter til rockens redning, håb og så videre. Det skulle da lige være danske ditto. Provinsialisme er efterhånden også en journalistisk disciplin.

Når dèt er sagt, og nogen skal jo af og til sige det, skal også med, at The Vaccines har begået et af de lovende debutalbums, som rockhistorien er så rig på. Energisk, selvforelsket og med mere helhjertet attitude end melodi, men det virker. Og anslår en genkendelig stemning af lige dele spleen og sorgløshed.

Musikken fremkalder i hovedet på denne lytter en nærmest endeløs stikordsliste. På den står navne som Jesus And The Mary Chain, The Ramones i børnetøj, The Undertones, 117 surf-grupper, The Rubinoos, Greg Kihn og på deres hjemmeside promoverer bandet selv videoer med Beach Boys, 60′er-pigepop og Jonathan Richman.

Så The Vaccines ved, at der er nogen, der tidligere har gået samme vej. Men de virker stadig, som om de er nysgerrige efter, hvad der venter om næste hjørne. Måske den danske model, som sangen ‘Norgaard’ handler om.

Forude venter et langt forår og en endnu længere sommer tætpakket med koncertforpligtelser i UK, DK, USA, Finland, Belgien, Frankrig, Spanien og Tyskland.

Når det bliver efterår, bliver det spændende at se, om The Vaccines stadig virker. Eller om de efterlever et af pladens bedste numre: ‘Blow it up’.

The Vaccines: What did you expect from the vaccines? Producer: Dan Grech-Marguerat. Columbia/Sony

Ukrediteret pressefoto

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

1 Comment

  1. comment-avatar

    [...] gik i selvsving over nye opkomlinge. Bedre bliver det ikke af, at Torben allerede har skrevet et indlæg om dem som ikke kan skjule sit forsigtige forbehold. Man er vel belært af erfaringen og de mange [...]

Related Articles

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne [...]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, [...]

Back to Top