Thomas Bo enormt lykkelig

Thomas Bo Larsen har aldrig gjort et stort nummer ud af at gøre sig karrierelækker. Hans særlige krasbørstige ømhed har typecastet ham som den evige rod, et naturtalent, der ikke kerer sig om karriereplanlægning.

Det må man i hvert fald ikke håbe, når man ser ’Drengerøv og datter’, TV2’s nye miniserie. Her spiller Larsen sig selv som far til sin tyveårige datter, Sally (billedet). Sammen er parret i Brasilien for at blive klogere på livets modsætninger og byrdernes ulige fordeling. Om morgen besøger de slumkvarterer for så om aftenen at blive beværtet af en hovedrig plastikkirurg i Rio de Janeiro, og dagen derpå kører de, siddende på ladet af en åben truck, ud til en landsby, hvor de skal deltage i hverdagen.

Som Sally siger, da de står på landevejen og venter: »Hvad laver vi her?« Første afsnit af serien gav ikke noget svar, men hendes far gav hende en krammer og bad hende iføre sig jahatten.

Man lader Larsen agere en slags journalist, som på gebrokkent engelsk forsøger at komme ind på livet af dem, de to besøger. Alt er selvfølgelig planlagt i hoved og røv, som dansk skuespils svar på rock ‘n’ roll ville have formuleret det, men desto mere uforståelig bliver eksponeringen af Larsen som en lidt lalleglad ’ghettodreng’ for nu at citere fra hans egen selvforståelse.

Konceptet lader totalt de to medvirkende i stikken. Datteren bliver ved med at undre sig, og småskammer sig over sin far (som ifølge hende altid skal spille smart, når han taler engelsk) – ved et cocktailparty lærer han f.eks. en gæst at sige »op i røven med støvekosten«. På dansk. Og ytrer sig ellers mest i vendinger som »fedt, totalt fedt« og »jeg er enormt lykkelig« og har kun superlativer til overs om dem, de møder. Plastikkirurgen er »en fantastisk mand og ikke en snob« kan Larsen fastslå efter at have besøgt ham et par timer, og da far og datter senere ankommer til landsbyen i aftenmørket, erklærer de, at det er en »total kærlighedsby«.

Det dramatiske højdepunkt indtræffer, da Larsen får myggespray i øjnene.

Det underliggende tema er, at dette skal forestille at være en dannelsesrejse for Sally. Hun skal prøve noget nyt. Og det gør hun. For første gang spiser hun kylling med ben. Den dag troede hendes far lige godt aldrig, han skulle komme til at opleve…

Jeg har læst mig til, at serien senere forlægges til bl.a. Japan og Rusland, og kan kun sige, at i gamle dage havde man pausefisk til at fylde de tomme felter i programplanlægningen ud. Nu sender man to mennesker plus et produktionshold den halve klode rundt for at lave ni halvtimesprogrammer.

Det må køre for dem derhenne i tv-branchen.

TV2 onsdage kl. 20.50

Dette er en lidt længere version af den anmeldelse, der i dag kan læses i printudgaven af Politiken.

PR-foto: Blu/TV2 Danmark ©

FØLG MIG OGSÅ PÅ FACEBOOK