You are here: Home / Kritik / Thomas Negrijn i faluröd och vitt
Thomas Negrijn i faluröd och vitt
14. november 2012 // Kommentarer slået fra
Kunne man forestille sig en svensk rocksanger synge en ode, der priser rødgrød med fløde – på dansk? Nej, vel? Kunne man forestille sig en dansk sanger, der lovsynger en svensk nationalret – på svensk? Ikke indtil Thomas Negrijn udsendte albummet Sverige är bra!! Her erklærer han sin kærlighed til köttbulle i sangen af samme navn, så tyttebærdyppelsen står ud af mundvigene på ham.
Mens han tygger færdig lige en opdatering: Negrijn har ikke haft den mest snorlige karriere. Han startede som dynamoen i det lovende, men også lovligt pompøse 80′er-band, Simcess, fik østasiastisk succes i 90′erne med Blink og har siden arbejdet sammen med bl.a. Joachim Ussing og udsendt lavprofilerede, men kunstnerisk aldrig uinteressante soloplader. Senest dog i duo under dæknavnet Fru Thomsen med hustruen Signe Trøst Jørgensen med den alternativt socialrealistiske plade, ‘Vi mødes kun i glimt’.
Som mange andre danskere er han vild med svensk og svenskerne. Især deres hockeyspillere og popsangere. Det kan jeg godt forstå. Og jeg kan, som han, ikke forstå det kulturelle jerntæppe, der trods broen går gennem Øresund. At det så mest er svenskerne, der ikke aner end disse om dansk kultur, er en anden sag. Men uden Ingmar Bergman, Gunnar Ekelöf, Ingmar Stenmark, ABBA, Björn Borg, The Shanes, Ted Gärdestad, Ulf Lundell, Kent, Tre Kronor, Tomas Ledin, Zlatan – fortsæt selv listen – havde dansk kultur ikke haft noget at måle sig op imod. At vi så tit bliver skåret ned til almuesokkeholderne af disse danskdödare i den konkurrence forbigår vi behændigt.
Den samme næsten landsforræderiske kærlighed til Sverige nærer Negrijn. Han har købt sig en ødegård i Norra Skåne og på den har han med “sin tudsegamle analoge Fostex-båndoptager” indspillet et helt album på sit hemmelige andet modersmål. Det lyder så svensk, at det kan narre en dansker. Alene den måde han udtaler d’et i “ord” på…
Stilen er unplugged, med samme tilbagelænede anti-attitude som McCartney på dennes første soloplader. Og som melodiker (og sanger) kan Negrijn også minde om en Søren Kragh-Jacobsen, der som måske bekendt også havde et eller andet med Småland. Men også om en visesanger som Göran Fristorp.
Efter “år med rock ‘n’ roll och party” har Negrijn fundet sin egen plads i evigheden, synger han nænsomt på ‘Faluröd och vitt’ om at leve et sted, hvor stilheden er konge. Eller “kung”. Og der med fødderne i det dugvåde græs og myggene svirrende hylder han i titelsangen landet som “är bra o’ha” – en frisk popsang. Som sagtens kunne have været skrevet af den alt for tidligt afdøde Gärdestad, hvis ‘Oh, vilken härlig dag’ Negrijn fortolker kongenialt, men måske lige lovlig loyalt. Så har han mere dybde i sin tolkning af Thåström ‘Vacker död stad’, den eneste skæring på pladen med band. Måske derfor.
Ellers er der mest af ham selv, og det er faktisk ret godt. Han kan det der med at finde det store i det små på sange som ‘Krop mott krop’ og “Galet ja”. Og på et par næsten verdensmusikalske vignetter frigiver han faktisk noget af den fortroldethed og mystik, der er en del af charmen ved et land, hvor man ikke kan undgå at se skoven for bare træer.
Thomas Negrijn: Sverige är bra!! Producer: Kalle Svensson (hedder han det?). Gateway Music.
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening.
Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.
Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]
