Udkants-tv fra velfærdets hjerte

TV2’s regioner lever ikke op til fordommene om kun at dække personfikseret lokalpolitik, stramaj på biblioteket og snerydningsproblemer. Faktisk leverer de tit tv i øjenhøjde, som de landsdækkende kanaler kunne lære af.

Seneste eksempel er Lorry, som p.t. kører en serie om samfundets stedbørn, fra langtidsarbejdsløse til fattige indvandrerfamilier. Udkantsdanskerne lige om dit næste hjørne. ”Uden for døren” har man kaldt serien. Sikkert efter Kim Larsens sang om, at »der er ingen kære mor for lille Søren, når man havner uden for døren …«.

Journalister e-l-s-k-e-r historier om folk i nød. Skulle man tro dem, udgør posedamerne en af de dominerende befolkningsgrupper. Den slags socialromantik ser Lorry-serien ud til at undgå.

Vi mødte den midaldrende Michael Hartvigsen, arbejdsløs maskinarbejder på femte år, fraskilt, minimal kontakt til børnene og med køkkenbordet belagt med tomme øldåser. »Det har noget med håbløshed at gøre,« forklarede han sit drikkeri.

Alligevel havde han en tro på bedre tider. Som han sagde: »Når man kører op ad bakke, så må man da på et eller andet tidspunkt ramme toppen.«

Vi forlod ham, da han uden jubeloptimisme, men fortrøstningsfuld, påbegyndte et dagaktiveringsforløb på Kofoeds Skole. »Så har man da noget mellem hænderne« som han formulerede det. Og tilføjede: »I stedet for alle de teoretiske foredrag om forhold på arbejdsmarkedet«.

For at det hele ikke skulle ende som åben research til en Erik Clausen-film besøgte Lorry værestedet, Fundamentet. Her beskrev en nydelig mand, hvor kort der kan være fra at være inde i varmen og til at havne uden for døren, »diskvalificeret, vist bort«, som Larsen synger. Manden talte om sig selv. Han havde været mellemleder, blev skilt og røg ud af systemet. Nu kæmper han sig vej ind igen.

Nogen vil mene, at han og maskinarbejderen burde have fået mere journalistisk modspil. Måske, men journalistik handler også om at lytte, så vi andre kan få ro til at se.

Denne tv-anmeldelse kan også læses i dagens Politiken.