Viskinde har sin egen profil

1 Comment

Siden Peter Viskinde som syvårig fik en Egmont Lucky Seven-guitar af sin far, har han været vild med rock. I perioder har det virket som om forelskelsen ikke altid har været lige gengældt, men Viskinde er stædigt vedblevet med at rentegne sin egen profil i den del af den danske rock, der ikke genopfinder hverken den dybe tallerken eller det varme vand.

I Malurt var han en nødvendig og til tider irriterende, men altid udfordrende sparringspartner for Michael Falch indtil egoerne ramlede sammen – siden, skal jeg hilse og sige, er luften blevet renset og de nyder at indånde den sammen. Doraz var en poppet parentes med hittet ‘Savner en som dig,’ og i Big Fate Snake tænkte den ellers økonomisk ret bevidste Viskinde mere på musikken end musikken indbød til. Også det samarbejde tog slut med den alt-eller-intet voldsomhed, der altid har været en side af Viskindes væsen, som nu får afløb i en ret succesfuld karriere som skaber af eruptive, farveglade malerier.

Sideløbende har han længe kørt en solokarriere for egen regning og risiko. Den kronede han tidligere i år med albummet Good Times.Og der er ingen vej udenom: Det er en sej, lille plade, som vokser for hver gang den om jeg må sige finder vej ind i cd-slæden. Ja, i virkeligheden er der tale om to: En cd med nye melodisk righoldige og modent afrundede, men ikke uskarpe egenkompositioner (plus en dejlig udgave af den oversete Rod McKuen‘s ‘Love’s been good to me’) og en cd, hvor Viskinde aflægger fortiden et besøg og genindspiller gamle favoritter, både egne og andres. Fra Mary Chapin Carpenter til Bruce Springsteen.

Det er veltiltrådt terræn, men Viskinde bevæger sig i det, som om han vil aflokke det nye sider. Det lykkes i den grad. Ikke mindst på grund af kongeniale akkompagnatører som bl.a. trommeslageren Jesper Berg, bassisten Steffen van Norde, keyboardspilleren Niels Ole Thorning og Sheriffen selv på guitarer m.m.

Jeg får ikke penge for det, men jeg kan stærkt anbefale Good Times. Den plade garanterer netop det.

Youtube-smagsprøverne turde tale for sig selv. Se bare selv.

Og resten af året er der lejlighed til at opleve Viskinde og hans band live her.

Ukrediteret pressefoto fra kunstnerens hjemmeside.

About the author

Torben Bille http://www.torbenbille.dk
Jeg har siden 1974 som musikanmelder beskrevet rockens vildtvoksende væsen, fra undergrund til mainstream og tilbage igen til i dag, hvor de termer ikke giver mening. Der har ikke altid været plads i de sagesløse aviser, jeg har belemret med mine synspunkter, så det er også blevet til en snes bøger og leksika undervejs. Det kan musikken ikke gøre for.

1 Comment

  1. comment-avatar

    [...] kan Peter Viskinde synge sig ind og ud af Dylans sange. Det har han gjort tidligere. Ja, på 2010-albummet fortolkede han ‘Corinna Corinna’, ‘Love Minus Zero’ og ‘Don’t [...]

Anmeldelser
Charles Bradley bløder stadig

Charles Bradley bløder stadig

No Comment

 

Da Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik
Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60

No Comment

 

For mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]

Back to Top