Voila: Kong Vellyd er tilbage!
3 CommentsKasper Winding har aldrig krøbet langs panelerne. Han har altid villet have lidt til og meget mere. Fra Buki Yamaz over C.V. Jørgensen til Shu-bi-dua og Stones. Vidunderbarnet er blevet lidt mere voksent, men ikke sat og kedelig.
Der har altid været noget befriende og for nogle provokerende udansk i hans selvtillid, men man tager fejl, hvis man tror, at Winding kun har brugt musikken og sine indlysende talenter som både sangskriver, sanger, komponist og og multiinstrumentalist som sin egen personlige catwalk.
Hans kærlighed til og ydmyghed over musikkens dragende og uforklarlige magi er dybfølt, og ånder gennem hver en pore på Voila, hans første album i 117 år.
På den led giver det mening, at Thomas Blachman er hans medkomponist. Winding kender en trommeslager med indbygget blærerøv, når han møder en og vel at mærke en, der har noget at have selvfølelsen i. Mindre lækkert bliver det ikke af, at popøret Henrik Balling giver en hånd med.
Voila er ikke grænse- eller genresprængende. David Bowie anno ‘China Girl’, David Byrne, Marvin Gaye anno Here My Dear og Paul McCartney kommer stadig indover dernede i Paris, når Winding skal inspireres, og selv om sjælen måske ikke længere står helt så meget i flammer, er der en generøsitet over musikken, som i de bedste passager er bjergtagende og rørende. Og ærlig.
Hør den subtile vignet, ‘Down The River High’. En stillestund for to midt i metropollarmen. Og den Milton Nascimento-agtige anvendelse af børnestemmer på den Stevie Wonder-beslægtede ‘La La’. Eller den selvafsøgende ‘For Myself’ som netop er dét uden at lukke andre ude. Ingen helt lille kunst. Og vi bliver på den ordløse ‘Return of The 70′s Boy’ med skødesløs elegance lige mindet om, at Winding ikke har mistet kontakten til det filmmusikalske.
Okay, jeg indrømmer det: Jeg bliver altid lidt værgeløs, når nogen behersker deres virkemidler så ubesværet, at det, når diskokuglen slukkes, let kan forveksles med kunst. Men det virkelig storartede og smittende ved Kasper Winding og hans musik er hans ubesværede evne til at få overdådighed til at rime på stringens.
Don’t take the sunshine away from me, synger Winding. Skulle det usandsynlige endelig ske, lyder han som en mand, der sagtens kan få lokket ud af Gud, hvor kontakten sidder.
Kasper Winding: Voila! Producere: Kasper Winding, Thomas Blachman og Henrik Balling. Zewski/EMI. Udkommer i dag.
About the author
3 Comments
Anmeldelser

Charles Bradley bløder stadig
No CommentDa Charles Bradley for to år siden i en alder af 62 albumdebuterede med No time for dreaming lød han ikke som en debutant. Hans bluesmættede soulfunk lød både gammel og ny. Han havde været helt nede og var kommet op ved at bruge musikken som stige. Det var ikke sådan, at man ikke kunne […]
Journalistik og musik

Utroligt, men sandt: Sven Gaul bliver 60
No CommentFor mange er Steffen Brandt så afgørende for TV-2, at de sætter lighedstegn mellem ham og poporkestret, men folk omkring bandet er ikke i tvivl: Det er trommeslageren Sven Gaul, der er bandets kapelmester og cheflogistiker. Sådan har det været siden det såkaldt progressive band, Taurus, sagde farvel til 70’erne og mødte 80’erne som TV-2, […]
Tiderne ændrer sig, også for vidunderbørn. Vellyd hedder nu wellness, men bliver ikke kunst af den grund lige så lidt som for 117 år siden.
Superfed plade. Med den vellyd der kendetegnede Kasper Winding tilbage i 80′erne. Lige den slags musik jeg har gået og sukket efter længe. Ikke fordi nutidens musik er dårlig. Men dét her rører bare noget i mig, som nutidens musik ikke kan …
[...] Torben Billes blog er en del af det omfattende katalog af musikblogs her på Goombay, og det er muligt at læse resten af hans artikel HER [...]